236 boliger til leje i Kalundborg
Kalundborg kommunes øverste ledelse er kommunalbestyrelsen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik.
I Kalundborg er der i øjeblikket 236 boliger til leje.
236 boliger til leje i Kalundborg
Postnumre i Kalundborg
Hos EDC kan du finde alle boliger til leje i Danmark. Klik nedenfor på det postnummer i Kalundborg kommune, der har din interesse og få det samlede overblik af alle boliger til leje.
Signalement af Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune ligger unikt placeret i den smukke vestsjællandske natur, på aksen mellem landets to største byer - ud til vandet, midt i landet.
I Kalundborg Kommune skal der være plads til livet, og med 160 km. kystlinje med nogle af Danmarks smukkeste badestrande, skove, bakker og udkigspunkter er rammerne klar.
I Kalundborg Kommune skal der være råd til livet, og her udbydes altid et varieret udbud af ejendomme til en rimelig pris, der passer til netop dig og din familie.
I Kalundborg Kommune skal der være tid til livet, og kommune rummer rige muligheder for aktivt samvær og friluftsliv for familien.
I Kalundborg Kommune skal der være lyst til livet, og vi tilbyder et hav af forskelligartet job- og karrieremuligheder.
Det vil Kalundborg Kommune gerne vise frem
Kalundborg Kommune ligger smukt placeret i den vestsjællandske natur i et område præget af stor alsidighed i natur og landskab, fra højderne ved Bjergsted og øst for Tissø til kystskrænterne ved Kalundborg Fjord og de flade kyster ved Alleshave og Reersø.
Her er Danmarks smukkeste naturområder – uopdagede og uspolerede - samt Danmarks første aktivitetsbane i trætoppene. Nyd naturen og nyd hinanden - hvad enten det skal være nogle afslappende eller aktive dage, rolige eller oplevelsesrige dage - Kalundborg kan tilbyde det hele.
Her er spændende aktiviteter for børnene, gode vandre- og cykelstier for de aktive - en masse kulturtilbud til de kulturelle. Du kan også hoppe på en færge ved Havnsø og sejle en tur til Sejerø eller Nekselø - 2 smukke øer, hvor du kan mærke roen helt ind i sjælen og helt glemmer tid og sted. Eller besøge kommunens andre hyggelige stemningsfyldte havnemiljøer med god plads til sejlere.
Kalundborg Kommune har oplevelser for alle sanser i hyggelige rammer. Der er en mangfoldighed af kulturtilbud, spisesteder, butikker med fristelser. Og så har Kalundborg Kommune nogle af landets mest børnevenlige sandstrande.
Samtidig lever fortiden i Kalundborg Kommune i bedste velgående. Den 5-tårnede kirke og den gamle Højby i Kalundborg by, de stråtækte bindingsværkshuse på Reersø med kunstnere og haleløse katte, kalkmalerier i Sæby Kirke og vikingebopladsen på Fugledegård, og mange mange flere er alle et besøg værd.
Det vil Kalundborg Kommune gerne være kendt for
Kalundborg Kommune er stolte over mangfoldigheden i vores natur, miljø og landskaber. Derfor værnes der om naturen og miljøet, samtidig med at samfundet udvikler sig på et bæredygtigt grundlag – alt sammen i respekt for menneskets livsvilkår og sundhed og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Samtidig er Kalundborg Kommune et af landets store industriområder. Natur og industri går hånd i hånd i Den Grønne Industrikommune. Kommunen er verdenskendt for Den industrielle Symbiose – hvor virksomheders restprodukt bliver til en anden virksomheds ressource. Kalundborg Kommune er en kommune, hvor nye virksomheder har gode muligheder for at etablere sig.
Kalundborg kommune vil være en kommune, der bygger på egnens mangfoldighed, hvor man kan leve godt og på forskellige måder – i byerne, i lokalsamfundene og på øerne. Der er plads til livet, råd til livet, tid til livet og lyst til livet.