Signalement af Allerød Kommune
Allerød Kommune har ca. 23.600 indbyggere og ligger centralt i Nordsjælland, og omfatter byerne Lillerød, Blovstrød, Uggeløse, Kollerød, Vassingerød og Lynge. Kommunen har en veludviklet infrastruktur og gode vej- og togforbindelser til omverdenen. Herudover er Allerød kendt for at være en familievenlig kommune, med et stort udbud af rækkehuse og villaer som er gode begynderboliger til førstegangskøberne eller de familier som har brug for mere plads og natur omkring sig. Allerød Kommune har også en smuk natur og et godt miljø med store skove, marker og søer.
I Allerød kommune er der et stort udvalg af både daginstitutioner og skoler. Kommunen har omkring 20 daginstitutioner, hvilket betyder at der gode muligheder, både for at få en institutionsplads til ønsket dato, samt en institution beliggende tæt på boligen. Derfor er Allerød kommune også populær blandt vores mange småbørnsfamilier. Allerød kommune har også 8 skoler, med plads til kommunens mange børn, så de er sikret en god og lokal uddannelsesgang gennem de første mange år.
Allerød byder også på gode muligheder når det kommer til offentlig transport. I kommunen er der rig mulighed for at benytte sig af offentlig transport. S-togslinie E kører dig til centrum af Allerød, det tager kun 32 minutter fra København. Der forefindes også buslinier til de omkringliggende større byer, som fx Hillerød hvor der er mulighed for både job og uddannelse.
Det vil Allerød Kommune gerne være kendt for
Allerød er kendt for at være en børne- og familievenlig kommune, hvilket de mange skoler og institutioner også bærer præg af. Derudover er der årligt sociale arrangementer i byen, for både store og små. Den omkransende smukke natur giver også familier mulighed for at komme ud og nyde den friske luft. Der forefindes et hav af både vandre, cykel og motionsruter i kommunen. På din tur kan du også opleve nogle af de frede områder som kommunen fører tilsyn med, her er der også lejlighed til at opleve det rige dyreliv som gemmer sig i Allerøds smukke natur.
Allerød vil også gerne være kendt for at være en kommune med fokus på sundhed blandt indbyggerne. Derfor arbejdes der kontinuerligt med at udvide tilbud med sundhed og motion i kommunen. Der forefindes også et sundhedshus, hvor flere af kommunens privatpraktiserende kan holde til. Det gælder både læger, fysioterapeuter, tandlæger og kiropraktorer med mere. Således vil sundhedshuset ligge centralt og tæt på offentlig transport, sådan at alle kommunens borgere kan få glæde af det.
Det vil Allerød Kommune gerne vise frem
Allerød Kommune har et livligt og højt prioriteret kulturliv. Teatret Mungo Park er kendt i hele landet og har gennem årene udklækket mange spændende artister. Musikskolen er en væsentlig drivkraft for musikken i Allerød, og en bred vifte af idræts- og fritidstilbud sikrer gode muligheder for et aktivt og sundt liv.
Allerød har en lang og rig kulturhistorie. Faktisk har området været beboet lige siden tiden efter istiden. Denne periode (ca. 10.000 f.Kr.) kaldes for Allerødtiden, som er en geologisk periode, der er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge. Samtidig er Allerød også det moderne Danmark i en nøddeskal. Kommunen er let at komme til og fra via motorvejen eller tog. Allerød by har spændende kunst i gaderne og fascinerende moderne arkitektur og design – alt sammen omgivet af uspolerede, grønne landskaber.