Grøndalsvej 30
Solgt


Rummelig villa med dejlig have i Rynkeby
Et solidt udgangspunkt med familietræk. Sådan kunne denne rummelige villa i Rynkeby nemt beskrives. Fokus kunne også ligge på villaens mange fine retrodetaljer eller den dejlige have. Status er, at I får en lys bolig, med muligheder for at skabe nogle unikke og fantastiske rammer.Med adresse på en lukket vej i den sydlige ende af Rynkeby er de familievenlige kvaliteter helt på plads. Den lokale Spar Købmand, pasningsmuligheder og friskolen er alle blandt de bærende elementer i byens fornuftige fundament, mens fire kilometer til Langeskov sikrer et pendlervenligt udgangspunkt, uanset om I foretrækker at tilbagelægge turen i egen bil eller i togkupéen.
Bag adressen Grøndalsvej 30 gemmer sig en velholdt bolig på hele 242 etagemeter, og med en stor håndfuld disponible rum i varierende størrelser byder særligt kælderen på et godt, uudnyttet potentiale. Oveni er det her, boligens vaskerum er placeret, og dét frigiver den egentlige bolig til det, der gælder.
I den ene ende af huset finder I de tre værelser samlet, og alle har fortsat de originale indbygningsskabe. Også badeværelset byder på et klassisk udtryk med lyseblå klinker, men skabsmøblet ved vasken og selve toilettet er dog opdateret til hvid sanitet. I den anden ende af boligen folder opholdsrummene sig ud, og her får I både en spisestue og en tvedelt opholdsstue med god plads til samvær. De mønstrede parketgulve er værd at holde fast i, og det samme gælder den murede pejs i bunden af stuen. Køkkenet ligger separat, og I har mulighed for at åbne mere op mellem afdelingerne, hvis I ønsker det.
Skøn er det ord, der beskriver haven bedst. Her er en fin variation i græsplæne, blomster og træer, mens baghaven er inddraget til køkkenhave med drivhus. I har direkte adgang til den sydvendte terrasse fra stuen, mens der endda er anlagt en hyggelig, læfyldt terrasse ved indgangen til kælderen.
Lad os fortælle meget mere om den klassiske villa og omgivelserne ved en fremvisning. Kontakt os med det samme.
Fakta om Kerteminde (23.949 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 12,4
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.687 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.185 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.052 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 21,6
- Sagsnr.
- 55503519
- Boligareal
- 132 m²
- Kælder
- 110 m²
- Vægtet areal
- 183 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 707 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1969
- Ombygget
- 1976
- Energimærke
- E
- Liggetid
- 543 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.