EDC har altid bestået af selvstændige mæglere uden hverken banker eller realkreditinstitutter i ryggen. Til gengæld samarbejder vi med flere forskellige lokale banker, hvilket giver vores kunder mulighed for at få den bedste finansiering i forbindelse med en bolighandel.
De mere end 230 butikker over hele landet sikrer, at vi altid har et stort lokalkendskab til området, og ved at være en del af EDC-kæden har den enkelte butik et stort bagland i kæden.
Gennem tiden har EDC tilpasset sig det konstant foranderlige boligmarked, og selvom vi i dag er i konkurrence med ejendomsmæglerkæder ejet af landets største finansielle supermarkeder, har vi bevaret vores position som størst.
I 2021 kunne EDC fejre 50-årsjubilæum. Vi har gjort os umage med at hjælpe danskerne med deres bolighandel lige siden 1971 - og det bliver vi ved med. For erfaring giver ro i maven om tryghed i bolighandlen.