Tjek servitutterne på din ejendom

    Der skrives og tales i øjeblikket meget om de nye ejen­doms­vur­de­rin­ger, som udsendes til boligejerne i år. Den offentlige ejen­doms­vur­de­ring udgør det grundlag som boligejerens ejendomsskat beregnes af, og der er derfor naturlig interesse for at sikre en til­nær­mel­ses­vis korrekt vurdering.

    I den forbindelse har der i medierne været eksempler på boligejere, der har fået alt for høje vurderinger, fordi det nye vur­de­rings­sy­stem ikke tager hensyn til servitutter, der begrænser boligejernes anvendelse af ejendommen. Senest var det en stribe boligejere på store grunde, der fik en offentlig vurdering baseret på, at grundene kunne deles og udstykkes til flere mindre grunde. Problemet var bare, at en ældre servitut netop forhindrede dette, og at den offentlige vurdering derfor var baseret på noget, der slet ikke var muligt. Efter en klage blev vurderingen for grundene nedsat væsentligt.

    Når du modtager din offentlige vurdering, kan du nemt selv tjekke hvilke servitutter, der er tinglyst på din ejendom. På tinglysning.dk kan du nemlig logge ind med MitID og finde de indscannede servitutter, der måtte være. Sitet tinglysning.dk drives af Ting­lys­nings­ret­ten, det vil sige af de offentlige myndigheder.

    Som­mer­hus­sal­get er godt i gang

    Det er tilsyneladende ikke nødvendigt at vente på, at de lune for­års­tem­pe­ra­tu­rer for alvor indfinder sig. Potentielle som­mer­hus­kø­be­re er allerede i gang med at lede efter deres nye fristed, og en hel del har allerede fundet det, de ledte efter.

      Læs artikel

      Det bør være lettere at sikre sommerhuset

      Lige nu gør forældede regler det svært at bygge nye sommerhuse, så de er sikret mod stormflod, i hvert fald uden at der bliver meget lavt til loftet, og derfor bør loven laves om. Det mener Maj-Britt Quitzau, der er lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

        Læs artikel

        Din bolig skaber lykke (1)

        Danske boligejere ligger i top tre, når man spørger dem, hvor stor betydning deres bolig har for deres lykkefølelse. Kun i Holland og Tyskland er ‘boliglykken’ endnu større, men det er en tæt spurt og der er ikke den store forskel på de tre lande.

          Læs artikel