Se, hvordan andre har energiforbedret
Hent inspiration og ideer som køber eller sælger
Mange danske boligejere har allerede energiforbedret deres bolig og dermed øget boligens værdi samt givet forbrugsregningerne et mærkbart hak nedad.
Ofte er det oplagt at tænke ekstra fordele med i projektet udover klimavenligheden og de reducerede energiudgifter. Det kan være bedre indeklima og lysindfald, mindre støj udefra, mere tidssvarende rumfordeling eller bedre plads til opbevaring.
Alt sammen forbedringer, der kan være fornuftige at overveje, hvis du planlægger at sælge din bolig på et tidspunkt og vil gøre den mere attraktiv for køberne.
Er du på boligjagt, kan idéer og inspiration til, hvordan energiforbedring af forskellige hustyper og lejligheder tidligere er grebet an, hjælpe med at se muligheder og potentialer, når du skal vælge din næste bolig.
Hent inspiration og se, hvad andre boligejere har gjort
"Vi bor 2, men brugte varme for 4. Sådan er det ikke længere," siger rækkehusejerne, der blandt andet fik ny varmtvandsbeholder, hulmursisolering og isoleret husets vandrør.
“Nu ligner huset den drøm, vi havde, da vi købte det,” siger ejerne, der forelskede sig i gården fra 1864, første gang de så den. Nu bor de med jordvarme og solceller.
Før var det et hus til 2 voksne. Efter energiforbedringsprojektet er det en familiebolig med god plads til alle. Inklusiv varmepumpe i stedet for det gamle oliefyr og ny 1.-sal.
“Nu kan vi bruge sommerhuset hele året,” siger ejerparret efter energiforbedringen, der blandt andet omfattede isolering og installering af en luft til luft-varmepumpe.
Efter en omfattende renovering lever etageejendommen i København nu op til nutidens standarder, både hvad angår energi og leveforhold.