Rekordstor interesse for at leje sommerhus

    Udlejning kan gøre som­mer­hus­drøm­men til virkelighed

    Hvis du går med som­mer­hus­drøm­me, men er i tvivl om du har råd, kan det lige nu være en økonomisk genvej at leje huset ud, når du ikke selv skal bruge det. Der er nemlig rekordstor interesse for at leje danske sommerhuse i år. 

    Og skal du sælge, kan et aktuelt ud­lej­nings­bud­get være et godt salgs- og købsargument.

    De seneste tal fra Danmarks Statistik, der holder øje med, hvor mange sommerhus-uger der er booket på forhånd, viser, at tyske familier efterspørger danske feriehuse som aldrig før.

    Overnattende feriegæster fra vores nabo mod syd har i starten af marts forhåndsbooket 253.836 uger i danske feriehuse i 2024. Det er ny rekord, som understreger, at tyskerne er Danmarks største og mest trofaste feriefolk, som stod for 15 millioner overnatninger i danske feriehuse i 2023.

    Det svarer til godt 65 pct. af det samlede antal, så der er god afstand ned til danskerne selv med 26 pct., og endnu længere ned til de hollandske feriegæsters 2,25 pct.

    Overvejer du?

    Tryghed og dansk natur lokker i en urolig verden

    Den danske natur med kyster og strande, og ikke mindst de relativt mange isoleret beliggende feriehuse med fred og ro, har gennem mange år trukket tyske familier til i sommerferien. I den seneste tid er der kommet endnu et motiv til, fortæller Mads Schreiner, der er VisitDenmark mar­keds­di­rek­tør i Tyskland:

    “Da jeg startede for 16 år siden, var tryghed slet ikke et rejsemotiv, men det er det nu. Den geopolitiske situation med krig, inflation og kli­maud­for­drin­ger har bidraget til rejsemotiverne. Tryghed, nærhed og sikkerhed har skabt en megatrend for feriehusferie,” siger han til DR Nyheder, som også har talt med direktøren for det tyske Institut for Turis­me­forsk­ning i Nordeuropa, Ulf Sonntag. Han beskriver trygheden, de tyske feriegæster søger i Danmark, med ordet 'Geborgenheit', som bedst kan oversættes med dansk 'hygge'.


    Læs mere om at udleje sommerhus
    hos Feriepartner Danmark - som er en del af EDC. Her kan du også prøve kvikberegneren og få en idé om, cirka hvor meget du kan tjene på at udleje et sommerhus i et bestemt område.

    Se også: