Pas på brand i haven

    Kend sik­ker­heds­reg­ler­ne i de stadig hyppigere tørkeperioder

    “Tørreste, varmeste, mest solrige, mest blæsende” er ord, der stadig oftere dukker op, når meteorologer og klimaeksperter evaluerer vejret. Og der er højst sandsynligt flere vejrrekorder på vej i de kommende år som følge af kli­ma­for­an­drin­ger­ne. 

    - Tørke, varme, nedbør og oversvømmelser er de fire overordnede emner, vi ser i et klimasystem i forandring og vil se mere af i fremtiden på grund af stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren, siger professor i kli­ma­for­an­drin­ger Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet til DR.

    Som­mer­må­ne­der­nes forventede tørkeperioder betyder, at du som bolig- og haveejer skal være ekstra opmærksom på at forebygge brandfare. 

    Følg disse sikkerhedsråd, når der er grill og åben ild i spil.

    Ukr­udts­bræn­de­ren - tidspunkt, vand og vejrforhold

    1. Vær opmærksom på omgivelserne. Fjern  tørre blade, kviste og grene, inden du går i gang. Der kan ligge et knastørt bunddække under hækken langs fortovet eller under tætte buske i indkørslen. Hold øje med omgivelserne, mens du arbejder, så du ikke efterlader ukrudt med gløder eller små flammer.

    2. Gør klar til hurtig brandslukning. Hav en fyldt vandkande, en tilsluttet haveslange, en spand sand eller en branddasker i nærheden, så du hurtigt kan slukke opstået ild. 

    3. Undgå at sætte blus på brænderen på blæsende dage. Tørt græs med flammer eller gløder kan hurtigt blæse ud af kontrol og antænde nærliggende vegetation eller bygninger. 

    4. Brug gerne ukr­udts­bræn­de­ren tidligt om morgenen eller sent på aftenen, hvor vinden ofte er svagere og luft­fug­tig­he­den højere. 

    5. Kort tids varme på ukr­ud­s­plan­ter­ne er nok. Den ekstreme varme fra ukr­udts­bræn­de­ren gør det af med planterne på få sekunder, især hvis du holder flammen tæt ved jorden og rødderne.     

    Grill og bålfade -  utætheder, blæst og efterladte gløder  

    Brandvæsenet rykker ifølge Be­red­skabs­sty­rel­sen ud til knap 300 brande hvert år på grund af grill- og bålhygge, der har udviklet sig til brand. Nedsæt risikoen for, at grillhyggen ender med udrykning og ekstra gæster ved at placere grill og bålfade på stabilt underlag og i sikker afstand fra brændbart materiale. Og så gælder det selvfølgelig også her, at der skal være hurtig adgang til vand i slange, spand eller kande. 

    Desuden skal du være opmærksom på disse særlige sik­ker­heds­reg­ler:    

    Gasgrill

    Brandrisikoen kan opstå på brøkdele af sekunder ved antænding af gas på grund af utætheder. Tjek derfor altid, at regulator, samlinger og slanger er tætte og korrekt tilsluttede, før du tænder for gassen. Luk for gastilførslen, og luk låget på grillen hurtigst muligt, hvis der opstår ild uventede steder. Se mere hos Be­red­skabs­sty­rel­sen om Brandsikker bolig - gasgrill.

    Kulgrill

    Den hyppigste årsag til brand er aske og kul, der bliver lagt i skraldespande eller andre steder med brændbart materiale i nærheden.  Det kan tage op til over et døgn, før aske og kulrester er helt fri for gløder. Lad det ligge i grillen under låg eller hæld vand over, før du smider ud. Se mere hos Be­red­skabs­sty­rel­sen om Brandsikker bolig - kulgrill.

    Bålfad

    Vær særligt opmærksom på underlaget, da der kommer kraftig og langvarig var­mepå­virk­ning. Undgå at tænde op, hvis det blæser meget, så gnisterne kan flyve langt, og brug generelt ikke pap eller papir, der let kan svæve væk med gløder i. Se mere hos Be­red­skabs­sty­rel­sen om Forsigtighed ved brug af åben ild

    Læs om sikring af boligen på grund af mere ekstremt vejr

    Beskyt din bolig mod skybrud, kloakvand og forhøjet grundvand