Himlen som loft, tennisbane eller ikonisk husbåd

    Kig med i to usædvanlige huse og ombord på en husbåd

    Hvad vil du helst: Spille tennis i din egen park, have himlen som loft i husets centrale rum eller nyde solnedgangen fra soldækket på din egen ombyggede husbåd? Kom med på guidet tur til tre helt specielle boliger, der er til salg lige nu.

    Flyt ind i dit eget lille slot 

    Dit helt eget lille slot med tårn og flot udsigt over Roskilde Fjord. Hovedbygningen har netop rundet de 100 år, den er fra 1923 og i engelsk landstil, og den vil helt sikkert imponere dine gæster, når de træder ind i hall’en, hvor der er seks meter til loftet. Uden for er der selvfølgelig både privat tennisbane og flagstang. 

    Haven? Det er nærmere en park på næsten 10.000 kvadratmeter og med masser af ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der. Hop i spa efter tennismatchen, tag en lur shelteret eller kig forbi og se, om din bil har det godt i den opvarmede garage. Hvis du mangler in­den­dørs­fa­ci­li­te­ter, kan du bare slippe fantasien løs i det store istandsatte, men endnu uudnyttede loftsrum, øverst i hovedbygningen. 

    Bredvigvej 12, 4050 Skibby

    Se flere slotsbilleder

    12-kantet hus med himmelkig

    Er dit temperament til masser af lys, sjove skæve vinkler, “runde hjørner" og en grundplan med x-faktor? Så er huset her lige noget for dig; bygget som en 12-kant med en flot rund atriumgård, der har glasloft i midten. Her får du både kig til himmel og hav. 

    Når du er færdig med at sidde indendørs og se skyerne svæve forbi over dig, kan du liste ind i den tilbyggede udestue og nyde en henrivende udsigt over vandet. Eller gå derned, til strandgrund, badebro, fællesarealer med legeplads og boldbaner, som du alt sammen deler med de nærmeste naboer.

    Klitrosevej 9, 4760 Vordingborg

    Besøg det 12-kantede hus

    Velkommen ombord i Showboat fra “Klovn”

    I et afsnit af TV-serien “Klovn” kaster Casper og Frank sig ud i endnu en forretningsidé, der selvfølgelig ikke udvikler sig helt, som de havde tænkt sig. Båden, der lagde dæk til deres “Showboat-projekt”, en husbåd ombygget til restaurantbåd, kan nu blive din. 

    Båden er mest kendt som “Liva”, men den er i virkeligheden døbt “Dharma” og er en af Københavns mest ikoniske  re­stau­ra­tions­bå­de med madelevator, kølerum, professionelt køkken og lokaler til mindre og større selskaber.

    Langebrogade , "Viva" Kaj 570, 1411 København K

    Se flere billeder fra “Liva” her