Fornyet fart på boligsalget i november

    Efteråret 2020 rundede af med et boligsalg i november, der gør måneden til den tredjebedste måned for solgte ejendomme nogensinde. Det er be­mær­kel­ses­vær­digt, at det sker netop nu, idet boligsalget normalt er størst i maj og juni.

    Hos Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­kæ­de, EDC, opgør man salget i november til at være 35 pct. bedre end samme måned sidste år og hele 78 pct. bedre end gennemsnittet af novembers salg de seneste 10 år. Dermed accelererer udviklingen igen, efter at de foregående måneder "kun" viste en fremgang i forhold til sidste år på omkring 20 pct.

    Med novembers flotte salg kan det allerede nu fastslås, at 2020 bliver det bedste år for boligsalg nogensinde, trods et marked der i marts og april var ramt af chokbølgen fra corona. Selvom der fortsat er en måned til nytår, har salget i EDC allerede passeret det hidtidige rekordår, som var 2005.

    "Det har på alle måder været et forunderligt år for boligejerne og naturligvis også for ejen­doms­mæg­ler­ne. Under forårets omfattende nedlukning af landet frygtede de fleste et stort hul i boligsalget, men det blev hurtigt gjort til skamme," fortæller Jan Nordmann, som er kom­mu­ni­ka­tions­chef i EDC. "Allerede i maj var bøtten vendt, og siden har boligkøberne ikke set sig tilbage."

    Kun 5 pct. af boligkøberne er afventende
    Tallene bekræftes af en undersøgelse blandt godt 1.200 kunder i EDC's køberkartotek, der i efteråret blev spurgt, om coronakrisen havde fået dem til at ændre boligplaner. Hertil svarer 14 pct., at de har ændret planer som følge af det ver­den­s­oms­pæn­den­de udbrud af coronavirus, men af disse var der for to ud af tre's vedkommende kun tale om en kortvarig ændring af planerne. Der er altså kun fem pct., der har sat planerne på pause, mens resten fortsætter jagten på en ny bolig.

    "I en kort periode i foråret afventede mange lige, men jeg tror, at de fleste nu har omstillet sig til en "new normal" og er indstillet på, at livet går videre men under nogle nye betingelser,"

    Jan Nordmann, Kom­mu­ni­ka­tions­chef

    Håb om flere fakta i markeds-spådomme
    Dermed modbeviser boligmarkedet de mange dystre forudsigelser som bankøkonomer og boligeksperter stod i kø med i foråret.

    "I et eftertænksomt øjeblik kan man ikke lade være med at spekulere over, hvor mange af disse ekspertudsagn der reelt var baseret på ma­ve­for­nem­mel­ser i stedet for på viden, tal og statistik," mener Jan Nordmann. "Når årsskiftet nærmer sig, og medierne igen efterspørger eksperternes bud på udviklingen det kommende år, må et fredsommeligt ønske derfor være, at det i højere grad bliver tal og fakta, der ligger til grund for udtalelserne, og ikke hvem der kan få mest omtale med det største overbud på, hvor galt det vil gå."