Rentechok i vente for mange landmænd

I løbet af 2022 steg både de korte og lange renter markant til niveauer, der ikke er observeret siden 2011, hvilket udhulede danskerne købekraft og resulterede i det største fald i reallønnen siden 1950’erne. I første halvår af 2023 har vi set en mere afdæmpet og stagnerende udvikling i renteniveauet. Det skyldes en mere moderat udvikling i inflationen, der særligt har været drevet af fald i ener­giom­kost­nin­ger­ne.

Inflationens moderathed har medført, at den lange re­al­kre­di­tren­te har været svingende omkring et niveau på 4,5% i 2023. De korte renter har været svagt opadgående, hvilket skyldes korrelationen med pengepolitik fra ECB og FED. Den lange rente var i uge 37 på 5,27%, mens den korte var 3,60%. Der er således tale om, at det nuværende renteniveau er det højeste siden 2009. Konsekvensen heraf er bl.a., at det for land­brugs­e­jen­dom­me er blevet markant dyrere at være låntager.

Ob­liga­tions­ren­ter

Kilde: Finans Danmark

Den seneste renteudvikling skaber derfor også bekymringer i landbruget, hvor landmænd med variable forrentede realkreditlån vil opleve dyk i indtjening. Ifølge Danmarks Statistik er ca. 89% af den samlede land­brugs­re­la­te­re­de gæld i variable lån, hvilket har været en stigende tendens siden 2021. Landbrugets renteudgifter udgjorde ca. 9,5 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 124,53% siden samme måned året før. Sårbarheden gør, at landbruget stadig har en relativ stor gæld, og helt generelt er erhvervet afhængig af lave renter for at opleve over­skud­stil­stan­de. Ifølge IFRO vil renteniveauet betyde, at den samlede indtjening forventes at falde fra 13,2 mia. kr. i 2022 til 1,9 mia. kr. i 2023, hvilket er et fald på hele 85,61%.

Jordbrugets gæld

Kilde: Danmarks Statistik