”Administrativt bøvl tærer på kræfterne i landbruget”

  • Landbrug
  • Landbrugsejendomme

Land­brugs­e­jen­dom­me fortsætter med at være et godt og stærkt aktiv, og der er fortsat godt gang i markedet for land­brugs­e­jen­dom­me med fornuftige priser. Som landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech har Frank Poll solgt mange land­brugs­e­jen­dom­me - han peger på en klar tendens i markedet, hvor mange er trætte af det administrative bøvl og derfor vil sælge, mens legen er god.

Frank Poll er uddannet forstkandidat fra Land­bo­højsko­len og har en HD i finansiering. Han har de seneste 5 år været landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech og inden var han 15 år hos Nykredit som land­brugs­rå­d­gi­ver og senere chef for Nykredits land­brugs­af­de­ling i Næstved.

Han siger:" Som land­brugs­mæg­ler er vi i dialog med mange landmænd. Overordnet er humøret godt hos landmændene og mange er nogenlunde tilfredse med driftsåret 2024. Selvom landmanden altid håber, det går bedre. Struk­tur­ud­vik­lin­gen har meget at sige i landbruget og større og mere professionelle landbrug kan opnå højere effektivitet og lavere sty­kom­kost­nin­ger. Der er altså mange veldrevne land­brugs­be­drif­ter, som efterspørger landbrugsjord og gode drifts­byg­nin­ger."

"Det betyder, at der som udgangspunkt er rigtig god efterspørgsel på land­brugs­e­jen­dom­me, da mange ønsker at tage del i struk­tur­ud­vik­lin­gen. Samtidigt er det vores vurdering, at de mange tiltag med udtagning af landbrugsjord, fx permanent ekstensivering, vil have en positiv påvirkning i forhold til at fastholde det aktuelle, fornuftige prisniveau på landbrugsjord."

Administrativt bøvl tærer på kræfterne
Frank Poll siger: "Det vi hører fra mange landmænd er, at mange er trætte af det administrative bøvl i land­brugs­pro­duk­tio­nen. Det tærer på kræfterne og kan i mange tilfælde være baggrunden for, at de gerne vil sælge deres bedrift. Men vi taler jo mest med landmænd, der overvejer at sætte til salg, så det hører vi nok mere til, end tilfældet er hos gennemsnittet. Vores indtryk er dog, at det administrative bøvl fylder mere og mere, hvor mange i første omgang er blevet landmand for at dyrke marken, være ude af kontoret og nyde naturen."

"Den generelle struk­tur­ud­vik­ling i landbruget, hvor den gennemsnitlige landbrugsejer er godt over 60 år, betyder, at vi forventer, at markedet for land­brugs­e­jen­dom­me vil fortsætte opad. Vi forventer altså at fortsætte med at have en masse arbejde i vores land­brugs­af­de­ling fremover. Vi oplever, at der er gang i markedet og god efterspørgsel på de mange sager, vi har til salg. Land­brugs­e­jen­dom­me er et godt og stærkt aktiv. Vi fortsætter således med at have travlt med både vurderinger og salg af land­brugs­e­jen­dom­me - og vi glæder os over, at vi nu også har åbnet land­brugs­af­de­ling i Jylland."

EDC Landbrug Poul Erik Bech har for nylig offentliggjort, at de har åbnet land­brugs­af­de­ling i Jylland. Det er Ole Windfeld Nielsen, som senest var hoveddommer ved Landsskuet Holstein 2024 i Herning, som er blevet landbrugschef for den jyske del af forretningen gældende fra 1. oktober 2024.

Gang i markedet
Frank Poll fortsætter: "Land­brugs­mar­ke­det er på ingen måde gået i stå. På trods af grøn trepart, debat om CO2-afgift, høje renter og inflation, så ser vi stigende priser på landbrugsjord og land­brugs­e­jen­dom­me står stadig i høj kurs, og der er i den grad gang i land­brugs­e­jen­doms­mar­ke­det."

"Samtidigt siver renten stille og roligt nedad. Måske ikke så hurtigt som flere økonomer tidligere har været ude at sige i slutningen af sidste år og i starten af i år. Men de fleste vurderer, at renten sandsynligvis har toppet for denne gang. Selvom det ikke er gået så hurtigt som mange håbede, så betyder det trods alt, at rentebyrden også i landbruget er på vej nedad. Mange forventer, at renten vil falde mere på sigt, hvilket naturligvis vil komme landmanden til gode."

Hvorfor sælger landmanden sin bedrift?
Om baggrunden for at landmanden vælger at sætte til salg, siger Frank Poll: "Med de mange land­brugs­hand­ler vi gennemfører, oplever vi lidt af hvert. Der er mange grunde til, at landmanden vælger at sælge sin land­brugs­e­jen­dom. Det kan være skilsmisse, sygdom og der er også rigtig mange, der blot er kommet godt op i alderen, hvor et ge­ne­ra­tions­skif­te ikke er relevant, da der ikke er børn, fa­mi­lie­med­lem­mer eller medarbejdere, der ønsker at overtage bedriften. Vi rådgiver i øvrigt også og hjælper ved ge­ne­ra­tions­skif­te."

"I forhold til folk i den er­hvervs­dyg­ti­ge alder, der ønsker at sælge, så oplever vi flere og flere, der kører træt. Der er selvfølgelig den fysiske del, men i endnu højere grad, så fylder de administrative regler, love, an­søg­nings­fri­ster, indberetninger, bæredygtighed/ESG og mange andre administrative byrder. Her er til­ba­ge­mel­din­ger­ne ofte, at mange simpelthen kører træt i regler og paragrafer - og derfor vil de stoppe, mens legen er god, så det er til­ba­ge­mel­din­ger­ne fra mange kunder."