Jakob Palm Nielsen har været godschef hos Knuthenborg Gods i 1 år. Han kommer fra en stilling som landbrugsdirektør i Agrifos I/S, der er et større planteavlsbrug på Vestlolland. Han siger:
”Vi er ambitiøse her på Knuthenborg Gods og vil være blandt de bedste i klassen på planteavlsdelen, produktionsskov og i det hele taget alle de ting, vi er involveret i. Knuthenborg ejer også Danmarks eneste privatejede industrihavn Bandholm Havn med 600 m kajanlæg og med DLG og Danish Agro som lejere og med en dybgang på 5,30 m. Vi har også 25 udlejningsejendomme og erhvervsejendomme. Der har været enormt meget for mig at lære og sætte mig ind i, men det er superspændende, og jeg kunne ikke klare det uden de 10 virkelig dygtige, passionerede, selvkørende og erfarne medarbejdere.”
Halvdelen af medarbejderne har mere end 25 års erfaring på Knuthenborg Gods. En af dem er 3. generation, og den mest erfarne, som så småt er på vej på pension, har været der 48 år, og hans far arbejdede faktisk også på Knuthenborg.
Erfaringer kombineret med nyeste viden
Jakob Palm Nielsens spidskompetencer ligger inden for planteavl, økonomi og ledelse af store landbrug. Han har stort fokus på planteavlen og med konstant øje for hele tiden at udvikle Knuthenborg.
”Vi vil være blandt de bedste, og vi vil vækst. Hos os er stilstand lig med tilbagegang, så vi skal konstant udvikle os. Jeg bruger det meste af min tid bag skrivebordet, da der er stort fokus på styring, planer og strategi, for alle afdelingerne. Vi skal hele tiden blive bedre og optimere økonomien, i kombination med at skabe en god arbejdsplads for medarbejdere og en god sund virksomhed for ejeren. Vi skal kombinere vores erfaringer med den nyeste viden, og ikke mindst rettidighed og omhyggelighed i det vi går og arbejder med.”
”Så landbrugsmæssigt ligger fokus på drift og ledelse, herunder markplanlægning, markstyrring, gødningsregnskab, sprøjtejournaler, EU-ansøgning, forskellige tilskudsordninger, budgetter, estimater, driftsmæssige analyser, investeringsberegninger og strategi. Vi skal hele tiden flytte os fremad, og det kræver den nyeste viden i markarbejdet, med de nyeste maskiner, og det kræver, at vi vækster. En del af strategien er også på sigt at opkøbe lidt mere landbrugsjord, udnytte stordriftsfordele, effektivisere og optimere over hele linjen.”
Stor svineejendom solgt
Tilbage i december 2020 formidlede EDC Landbrug Poul Erik Bech salget af en stor svineejendom til knap 40 mio. kr. med 750 søer og gylte + 24.000 stk. 30 kg smågrise på Havløkkevej 62+71 og 69 i Nørreballe, som er en nabo til Knuthenborg. Jakob Palm Nielsen siger:
”Vi har haft et rigtig fint samarbejde med landbrugschef Frank Poll fra EDC Landbrug Poul Erik Bech. Han havde formidlet salget af en stor svineejendom, hvor selve bygningerne med svineproduktion var solgt til en ny ejer. De ønskede ikke at overtage markerne, så da den gode landbrugsjord på knap 100 ha ligger lige op ad vores marker, var det meget oplagt for os at købe markerne, så på den måde blev det en rigtig fin løsning for alle parter. Som nævnt vil vi jo rigtig gerne vækste – både i forhold til landbrugsjord, men også at vi konstant optimerer på vores eksisterende planteavl.”
Om høsten 2021 fortæller Jakob Palm Nielsen: ”Det har egentlig været en ret lang høst på ca. 1 måned. Vi startede tidligt, men det ustadige vejr betød, at det hele trak lidt ud. I forhold til de sidste 5 års gennemsnit, så ligger vi lidt over i udbytte på frøgræs, mens vi på korn og spinat ligger ca. 10% under, og roerne står stadig fint og gror i marken. Den seneste tids prisstigninger på korn, reder den lave høst, så alt i alt må det betegnes som et rimeligt gennemsnitligt år.”
Knuthenborg Safaripark
Knuthenborg Safaripark er Lollands legelandsparadis for de yngste, hvor vilde dyr, vand-rutsjebaneture og vaffelis kombineres i en familievenlig forening. Men i virkeligheden rækker Knuthenborgs historie meget længere tilbage end de 50 år, hvor safariparken har eksisteret. Knuthenborg er nemlig fællesbetegnelsen for et gods, der omfatter safariparken, de tilhørende skovområder, den nærliggende industrihavn og landbrugsarealer. Gennem 13 generationer har godset tilhørt adelsslægten Knuth.
Knuthenborg Safaripark er i dag Nordeuropas største safaripark og en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark. Safariparken besøges af over 300.000 mennesker hvert år og startede allerede i 1860, hvor man for første gang kunne købe billet. I 1950’erne oprettede man en dyrehave med sikahjorte, og i 1969 ankom en håndfuld eksotiske dyr, som blev starten på Knuthenborg Safaripark. Parken rummer i dag mere end 1.000 dyr – bl.a. sibiriske tigre, giraffer og næsehorn.
Knuthenborg Gods
Knuthenborg er en gammel hovedgård, som ligger på Lolland lige nord for Maribo. Gården blev tidligere kaldt Aarsmarke og nævnes første gang i 1372. Grevskabet Knuthenborg blev oprettet i 1714 og varede til 1919. Den danske adel består i dag af ca. 200 adelsslægter, og siden de sidste økonomiske adelsprivilegier blev afskaffet i 1919, har adelen i Danmark været reduceret til kulturbærere uden politisk eller økonomisk magt. Knuthenborgs bygninger er beliggende i Nordeuropas største parkanlæg i engelsk stil og huser i dag Knuthenborg Safaripark. Knuthenborg Gods er på 2.450 ha og har siden 1681 tilhørt slægten Knuth. Fra 1714 til 1926 var herregården hovedsæde i grevskabet Knuthenborg. Knuthenborg ejes og drives af adm. direktør Christoffer Knuth og omfatter Knuthenborg Safaripark, landbrug, skov, Bandholm Havn, 3.000 m2 historiske bygninger, 25 udlejningsejendomme og erhvervsejendomme.
Danmarks længste mur
Knuthenborg Safaripark er omringet af en 7 km granitmur og 3 km dige. Det er Danmarks længste mur og en af de tungeste økonomiske poster for Knuthenborg. Den bliver vedligeholdt hvert år, hvilket koster flere 100.000 kr. om året. Da den blev bygget dengang i 1800-tallet, tog det 300 mand 4 år at bygge muren.

Landbrugsmægler med nationalt netværk
Vi er en specialiseret landbrugsafdeling, og en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed. Ud over landbrugsafdeling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.
Frank Poll
Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE, Sjælland & øerne
Ismageriet åbner på Damhustorvet i Rødovre med landsdækkende vækstambitioner
Efter utallige rejser til Syditalien, hvor Kim Simonsen fik smag for god kvalitets-is produceret på dagen, åbnede den tidligere kok, Ismageriet på Amager i 2005. Det er indtil videre blevet til iscafeer i Søborg, Kødbyen, Refshaleøen og nu altså snart Damhustorvet i Rødovre med Damhuskroen og Damhussøen som naboer. Vækstambitionerne fortsætter, da Dansk Generationsskifte har købt 70% af firmaet, så resten af landet skal på sigt indtages med frisk is.
- Rødovre
- Ismageriet
- Detail
Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før indflytningsdato: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København
Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.
- Projekt
- Carlsberg Byen
Danish Crowns 70.000 m² bygninger i Ringsted skal sælges i budrunde
Efter næsten 50 år lukkede Danish Crowns slagteri i Ringsted sidste sommer, og nu skal der skabes ny historie og arbejdspladser i Ringsted. EDC Poul Erik Bech er valgt til at sælge det omfattende byggeri i Ringsted med et bebygget areal på knap 70.000 m² og et samlet grundareal på knap 800.000 m² eller mere end 100 fodboldbaner og i alt 19 bygninger på 3 matrikler.
- Ringsted