Tomgangen stiger for butikslokaler – men overraskende lille stigning

  • Detail

Detailhandlen har længe klaret sig bedre end frygtet, men i årets første måneder af 2023 er udbuddet af lokaler steget og ligger nu på det højeste i to år, viser de nyeste tal fra Ejendomstorvet.dk. Større kæder har trimmet deres butiksnet, og nogle spisesteder er bukket under, lyder nogle af forklaringerne. Men tomgangen er stadig rimelig lav på kun 2,9%.

Gennem det seneste par år har detailhandel og spisesteder trodset først cor­o­na­re­strik­tio­ner og nedlukninger, siden en cocktail med bl.a. rekordhøj inflation og lav for­bru­ger­til­lid. Men nu er tomgangen steget og ligger på det højeste niveau siden årsskiftet 2020/21. Det fremgår af et kvartårligt markedsindeks over udbudte er­hvervslo­ka­ler, udgivet af Ejendomstorvet.dk sammen med Dansk Ejen­doms­mæg­ler­for­e­ning og EjendomDanmark, som repræsenterer udlejere og ad­mi­ni­stra­to­rer af ejendomme.

”Igennem halvandet år lå det samlede udbud af m2 nogenlunde stabilt omkring 2,7% af det totale butiksareal i landet. Men ved indgangen til 2. kvartal er det steget til 2,9%, og vi skal ni kvartaler tilbage – til 1. kvartal 2021 – for at finde et højere udbud, som dengang var på 3,0%. Antallet af udbudte lokaler på vores portal var i slutningen januar 1.620 – det ligger nu 17% højere, og vi har set en markant stigning i de små lejemål,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

Overraskende lille stigning
Stigningen i små lokaler afspejler, at Ejendomstorvet.dk og de tilknyttede er­hvervs­mæg­le­re har færre henvendelser end vanligt fra vordende iværksættere. Med de aktuelle udfordringer tør færre kaste sig ud i tilværelsen med egen butik eller eget spisested.

”Egentlig er det en overraskende lille stigning i tomgangen. Med høj inflation, høje energipriser, stigende rente og øgede lønudgifter er en del restauranter og spisesteder bukket under, og samtidig har flere større butikskæder, fx inden for tøj, trimmet deres net af butikker. Nu har de færre afdelinger i de allerstørste byer og kun en enkelt i mellemstore byer. Men vi ser stadig nye koncepter dukke op, og tomgangen er fortsat på et ret lavt niveau,” siger Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus med 19 erhvervscentre over hele landet.

”Gennem flere kvartaler har vi set en stigning i udbuddet af ledige lokaler til detailhandel, og det giver god mening i lyset af den høje inflation, stigende renter og et fald i pri­vat­for­bru­get,” siger Ole Hækkerup, adm. direktør for Dansk Ejen­doms­mæg­ler­for­e­ning. Danmark har i alt 20,2 mio. m2 butiksareal, og ved indgangen til 2. kvartal 2023 var 590.300 m2 udbudt til leje eller salg svarende til 2,9%.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Fuldender udlejning af 5.000 m² stor boks­bu­ti­ke­jen­dom: Trekløver åbner JKE-butik i Esbjergs største retailområde

Køkkenkæden JKE Design oplever fortsat fremgang på det danske marked og forventer at åbne en ny butik i mindst ti byer inden for nærmeste fremtid. En af disse byer er Esbjerg, hvor et lokalkendt trekløver af erfarne køkkenfolk til november 2024 slår dørene op for et 750 m² nordisk køkkenunivers i Esbjergs største retailområde. Lejeaftalen er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg, som dermed fuldender udlejningen af alle lejemål i den 5.000 m2 store boks­bu­tik­se­jen­dom, hvor JKE Design slutter sig til IKEA, Carl Ras og Lager 157.

  • Esbjerg
  • Detail
Læs artikel

Amerikansk sneakers-trend gør sit indtog med succes i Aarhus

Sneakers-trenden, hvor forbrugere er villige til at købe eksklusive sneakers til flere tusinde kr., har ramt Jylland. Efter flere års succes på det københavnske marked har den amerikansk-inspirerede sneakerstore, Takeoff Copenhagen, åbnet dørene op for sin første jyske butik i Lat­i­n­er­kvar­te­ret i Aarhus. Åbningen sker som følge af jyske kunders ønske om en fysisk butik, og den succesrige sneakers-forretning kan se tilbage på et godt første halvår. Lejeaftalen af det velbeliggende butikslokale er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

  • Aarhus
  • Detail
Læs artikel

Knap 200 år gammel kro i naturskønne omgivelser sat til salg for 16 mio. kr.

Munkebo Kro mellem Odense og Kerteminde er sat til salg. Kroen har eksisteret i knap 200 år og er et mødested til hverdag, i weekenden og til festlige arrangementer. Kroen råder over 23 værelser og har en meget høj be­læg­nings­pro­cent – måske en af de højeste i landet. EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn skal formidle salget af den historiske kro, der kan bryste sig over at være certificeret med Green Key-certifikatet for deres grønne og bæredygtige indsats.

  • Hotel
  • Kro
  • Odense
Læs artikel