Tidligere folkeskole og kursuscenter skal udlejes: ”En markant ud­dan­nel­ses­e­jen­dom”

  • Aalborg

I slut 2023 gik AOF i Nordjylland konkurs og derfor skal deres kursuscenter siden 2004 i Gug i det sydøstlige Aalborg igen udlejes. Ejendommene består af syv bygninger på over 3.000 m² og egner sig fortsat til un­der­vis­nings­for­mål med faciliteter som un­der­vis­nings­lo­ka­ler, gymnastiksal, kantine og omklædningsrum. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af den tidligere folkeskole, hvor statsminister Mette Frederiksen startede sin skolegang.

Nordiqus ejer 605 undervisnings- og ud­dan­nel­ses­e­jen­dom­me i hele Norden, heraf ni i Danmark. Den ene ligger på Mylius Erichsens Vej 1 ved Aalborg, og den ejendom har siden 2004 været kursuscenter for AOF i Nordjylland, men den æra er slut nu. Derfor er Nordiqus på udkig efter en ny lejer, som vil starte en ny æra i rød­sten­se­jen­dom­men på 3.080 m². Det fortæller Peter Kjærgaard, Asset Director i Rubik Properties, der er dansk repræsentant for svenske Nordiqus:

"Nordiqus blev stiftet af svenske SBB, som et selvstændigt selskab mod fokus på langsigtede ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge, sociale in­fra­struk­tu­rak­ti­ver. Deres portefølje indeholder mere end 600 undervisnings- og ud­dan­nel­ses­e­jen­dom­me i Norden med alt fra børnehaver, folkeskoler, gymnasier og universiteter. Hos Rubik Properties bistår vi med den danske del af porteføljen, og derfor er vi, på vegne af Nordiqus, på udkig efter en ny lejer til den markante ud­dan­nel­ses­e­jen­dom i Gug."

"Det specielle ved Nordiqus er, at de udelukkende fokuserer på ud­dan­nel­ses­fa­ci­li­te­ter og konstant søger at forstå den igangværende udvikling for at imødekomme de ud­dan­nel­ses­krav, der opstår. Ambitionen er at være med til at skabe fællesskaber ved at administrere og udvikle ud­dan­nel­ses­fa­ci­li­te­ter af højeste kvalitet for de kommende generationer," siger Peter Kjærgaard.

Mulighed for at præge indretningen
Ejendommen i den aalborgensiske forstad Gug egner sig, ifølge Peter Kjærsgaard, perfekt til enten privatskole eller kursuscenter, som det hidtil har været: "Siden 2004 har ejendommen været kursuscenter for AOF Nordjylland, som desværre gik konkurs i efteråret 2023. Ejendommen har også tidligere været folkeskole, Frydendal Skole, hvor statsminister Mette Frederiksen trådte sine første skoleskridt, så ejendommen egner sig til ud­dan­nel­ses­for­mål."

"Selve rammerne er i orden, men en kommende lejer vil få mulighed for at sætte sit præg på indretningen, så lokalerne bliver reetableret efter den nye lejers behov. Skolens størrelse er estimeret til ca. 200 elever, fordelt på syv bygninger, der varierer i størrelse og indretning, så der er både mulighed for en privatskole, et kursuscenter eller noget helt tredje," siger Peter Kjærsgaard.

Mange muligheder og attraktiv placering
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af det tidligere kursuscenter og folkeskole, og ifølge Frank Jensen, direktør og partner, er det en ejendom med mange muligheder og en særdeles attraktiv placering:

"Det er en markant ud­dan­nel­ses­e­jen­dom, der består af syv bygninger med mange faciliteter som velkomstområde, kontorer, un­der­vis­nings­lo­ka­ler, kantine, toiletter, motionsrum, gymnastiksal, træningssale og omklædningsrum. Desuden er der ca. 60 par­ke­rings­plad­ser inkluderet. Der er dermed mange muligheder for forskellige typer af skoler eller andre former for un­der­vis­nings­in­sti­tu­tio­ner."

"Ejendommen ligger i starten af den attraktive forstad til Aalborg, Gug, som over de seneste år har udviklet sig meget med bo­lig­be­byg­gel­se og udstykning af grunde. Inden for kort afstand ligger det kommende supersygehus og Aalborg Universitet. Gug har efterhånden udviklet sig til et selvstændigt område med en god blanding af boliger og erhverv med skoler, gode idræts­fa­ci­li­te­ter og han­dels­mu­lig­he­der tæt på. Der er nem adgang til offentlig transport fra ejendommen og også gode til­kør­sels­mu­lig­he­der i bil," siger Frank Jensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland.

Læs mere om den markante ud­dan­nel­ses­e­jen­dom

Klik her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Ismageriet åbner på Damhustorvet i Rødovre med landsdækkende væk­stam­bi­tio­ner

Efter utallige rejser til Syditalien, hvor Kim Simonsen fik smag for god kvalitets-is produceret på dagen, åbnede den tidligere kok, Ismageriet på Amager i 2005. Det er indtil videre blevet til iscafeer i Søborg, Kødbyen, Refshaleøen og nu altså snart Damhustorvet i Rødovre med Damhuskroen og Damhussøen som naboer. Væk­stam­bi­tio­ner­ne fortsætter, da Dansk Ge­ne­ra­tions­skif­te har købt 70% af firmaet, så resten af landet skal på sigt indtages med frisk is.

  • Rødovre
  • Ismageriet
  • Detail
Læs artikel

Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før ind­flyt­nings­da­to: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København

Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

  • Projekt
  • Carlsberg Byen
Læs artikel

Danish Crowns 70.000 m² bygninger i Ringsted skal sælges i budrunde

Efter næsten 50 år lukkede Danish Crowns slagteri i Ringsted sidste sommer, og nu skal der skabes ny historie og arbejdspladser i Ringsted. EDC Poul Erik Bech er valgt til at sælge det omfattende byggeri i Ringsted med et bebygget areal på knap 70.000 m² og et samlet grundareal på knap 800.000 m² eller mere end 100 fodboldbaner og i alt 19 bygninger på 3 matrikler.

  • Ringsted
Læs artikel