My Home tilbage på danske hænder – første skridt er at vende ”hjem” til Holstebro

  • Detail
  • Holstebro
  • My Home

Det er under et år siden, at møbelkæden My Home drejede nøglen for sidste gang på Lavhedevej 50 i Holstebro. Men nu er der godt nyt til de møbelglade folk i Vestjylland. Møbelkæden vender nemlig tilbage til den vestjyske provinsby på akkurat samme adresse som tidligere. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet udlejningen af lejemålet på 1.456 m2 i Lavhedecentret.

I løbet af sommeren 2023 valgte My Home at lukke flere butikker på tværs af landet og blandt dem var butikken i Lavhedecentret i Holstebro. Men nu vender My Home tilbage til de samme lokaler, som møbelkæden fraflyttede for under ét år siden. Hans Christian Andersen, der i oktober 2023 blev udpeget som ny adm. direktør i My Home, fortæller, hvad der er op og ned i sagaen om My Home:

”Jan Hallas solgte sin ejerandel til den svenske mil­li­ard­kon­cern BHG i 2017 og i 2020 trådte han helt ud af virksomheden. Men nu er den tilbage på Jan Hallas’ hænder, og det er vi meget glade for. Svenskerne overtog nogle butikker, hvor det gik rigtigt godt, og planen var at satse mere på websalg. Men der er stor forskel på det danske og svenske marked, når det kommer til onlinesalg, og danskerne er vant til at have kortere afstand til fx en møbelbutik, så de kan se og mærke produktet, inden de køber det.”

”Hele udgangspunktet for My Homes succes var netop de fysiske butikker, så svenskernes satsning med websalg må siges at være slået fejl, og de lykkedes ikke med at videreføre en ellers velfungerende forretning. Derfor havde BHG interesse i at sælge forretningen igen og i løbet af efteråret gik handlen igennem. De første par måneder har fokus været på at genopbygge forretningen, og nu begynder vi at kigge ind i at genåbne de butikker, som lukkede. Den første i rækken er Holstebro,” siger Hans Christian Andersen.

Velkendte lokaler i Holstebro
My Home flytter ind i de samme lokaler, som mø­bel­virk­som­he­den fraflyttede i sommeren 2023. Lokalerne ligger på Lavhedevej 50, som er en del af Lavhedecentret og ligger ved siden af Nyholmcentret, der tilsammen danner et attraktivt detailmiljø med velkendte butikker som Elgiganten, Bilka, thansen og et udvalg af fastfoodkæder og restaurationer. Det har sine fordele, siger Hans Christian Andersen:

”Vi var rigtig glade for vores butik i Holstebro, så det var ikke sjovt at se, at butikken lukkede i sin tid. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi har mulighed for at leje os ind igen. Den er godt beliggende i et godt område med andre velkendte brands og en god menneskestrøm. Derudover har vi allerede en relation til udlejerne Tom og Tina, hvilket selvfølgelig har gjort processen lettere. Samtidig ved vores trofaste kunder i Holstebro, hvor vi ligger, så både os og dem kan føle sig ’hjemme’. Vi forventer at slå dørene op 1. maj og vil de første uger af maj fejre åbningen i samtlige My Home-butikker i landet med gode tilbud.”

Tilbage til fordums styrke
”Ambitionen er at bringe My Home tilbage til fordums styrke. Vi har ikke et decideret mål om, at vi skal tilbage på 36 butikker inden for et par år. I første omgang handler det om at få bragt My Home tilbage på rette spor, og så må vi tage de enkelte butiksåbninger løbende. Vi glæder os til at åbne i Holstebro og lur mig, om vi ikke også åbner et par yderligere butikker i år,” siger Hans Christian Andersen.

Terkel Præst Berthelsen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, der har formidlet lejemålet, siger: ”Vi er rigtig glade for at have hjulpet My Home tilbage i deres lokaler i Holstebro. Det er et rigtig godt eksempel på, at detailmarkedet ikke er gået i stå, tværtimod. Lavhedecentret er begunstiget af den gode beliggenhed med blot 1,5 km til både Holste­bro­mo­tor­vej­en og Holstebro St., hvilket skaber gode muligheder for at trække kunder til området.”

Læs mere om My Home.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Terkel Præst Berthelsen

Partner, Erhverv, HD-FR

tpb@edc.dk51 15 01 62EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Østergade 14, 7400 Herning

709@edc.dk96 26 06 00

Stor in­du­stri­e­jen­dom på Mors solgt: Skal udlejes efter renovering

En solid in­du­stri­e­jen­dom på Industrivej 24 på Mors er blevet solgt. Ejendommen rummer 7.249 m² på en 25.000 m² stor grund med god fordeling mellem produktion, lager, kontorer og vel­færds­fa­ci­li­te­ter. Køber er KNC Ejendomme, der er i gang med at istandsætte ejendommen, så den bliver klar til udlejning. EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg har formidlet salget af den store in­du­stri­e­jen­dom, der er solgt for mere end 11 mio. kr.

  • Nykøbing Mors
  • Industri
Læs artikel

Market Update Q1 2025

Årets første Market Update ser tilbage på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det i 2024, hvor transak­tions­vo­lu­men steg med 16 % sammenlignet med 2023. Faldende re­al­kre­di­tren­ter i efteråret satte for alvor gang i markedet, særligt blandt større ejen­doms­hand­ler. Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me samt industri- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me tegnede sig for en væsentlig del af aktiviteten – med én særlig transaktion, der satte et markant aftryk. Samtidig retter Market Update Q1 blikket mod fremtiden: Hvilken betydning får inflation, lønudvikling og økonomiske tendenser for er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det i 2025? Få de vigtigste indsigter her.

  • Market Update
Læs artikel

Market Update Q1 - UK

The first Market Update of the year reflects on the commercial real estate market in 2024, where transaction volumes rose by 16% compared to 2023. Falling mortgage rates in the autumn provided a significant boost to market activity, particularly for larger property transactions. Residential rental properties, along with industrial and logistics assets, accounted for a substantial share of the activity—highlighted by one standout transaction that made a significant impact. Meanwhile, Market Update Q1 looks ahead: How will inflation, wage trends, and broader economic developments shape the commercial real estate market in 2025? Discover the key insights here.

  • Market Update
Læs artikel