Markant domicilejendom bliver oplevelseshus for cykelnørder og cykelnostalgi

  • Detail
  • Nordsjælland

Service Course er et anderledes cykelhus med cykelbutik, cykelværksted, cykelmødested, cykelevents, cy­ke­lud­stil­lin­ger og oplevelseshus for cy­ke­len­tu­si­a­ster. Cykler og cykelnostalgi fylder, og de har derfor brug for mere plads og flytter til nyt sted i Kokkedal i Bodums tidligere ejendom. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af den 1.824 m² store og meget præsentable domicilejendom.

Cykelbutikken og cy­ke­l­op­le­vel­ses­hu­set Service Course flytter til ny adresse i Kokkedal i Bodums tidligere domicil på Vibe Alle 4 i Kokkedal. Det noget anderledes cykelhus åbner 1. november 2024 og vil holde stor officiel åbning senere på året med en masse gæster. "Vi er ikke bare en butik med kunder - vi er et cykelhus med gæster," siger Steen Isaksen, grundlægger af Service Course.

I 1978 blev Steen Isaksen på 14 år ansat hos Ritter Cykler i Lyngby. Det blev starten på et helt liv med cykling i centrum. Fascinationen og passionen voksede hurtigt, og som 20-årig tager han til Italien, hvor cykling bliver hverdagen på de toscanske landeveje. I 1987 køber han sammen med sin bror Ritter Cykler og Steen åbner endnu en Ritter Cykler i Rødovre, et Fitnesscenter i Kgs. Lyngby og designer og producerer spinningcyklen BodyBike, som fra 1993-2008 sælges i hele verden.

Cykelnostalgi og cykelværksted
Alt imens brænder drømmen og passionen for cyklingens historie og high end cykelprodukter videre. I 2019 bliver drømmen til virkelighed, da Steen slår dørene op til Service Course Denmark. Han siger:

"Jeg er en kæmpe cykelnørd med en kæmpe passion for cykelsporten - både alt det nye gear og de topmoderne high-end cykler og udstyr, men i den grad også for cyklingens historie og nostalgi. Vi er vokset fra et lille high-end cykelværksted med et lille cykelmuseum, til i dag at rumme både salg af high-end cykler og udstyr fra branchens 5 førende cykelbrands. Vores værksted er vokset, og vi har nu plads til, at 5 af Danmarks allerbedste cy­kel­me­ka­ni­ke­re er ansat. Med de nye meget lækre og præsentable lokaler kan vi nu udvide vores store og omfattende cy­kel­hi­sto­ri­ske udstilling og resten af butikken, hvilket vi glæder os helt vildt til. Vi elsker vores arbejde og byder alle varmt velkommen i de nye, lækre rammer."

Og hvad står så en high-end racercykel til? Ja, de billigste starter ved 25.000-30.000 kr. og så er der ellers et stykke op til de dyre til 130.000 kr. Steen Isaksen fortsætter:

"Vi er i fuld gang med at flytte. Det er større omgang. Bare de 215 historiske, vintage cykler fra personligheder indenfor lan­de­vejs­cy­kel­spor­ten og plakater, hjelme, udstyr, avisklip, skærme med tv-klip m.m. til vores udstillinger fylder. Vi får ikke plads til det hele, så vi kommer til at have faste udstillinger og så ellers skifte ud en gang imellem, så gæsterne løbende ser spændende ting fra gemmerne. Vi har cykler og udstyr fra en masse kendte cykelryttere, fx en stor samling med Rolf Sørensen. Vi kan nu også holde events og foredrag med 180 siddende besøgende, som vi gør med både kendte erhvervsfolk og ikke mindst cykelryttere. Vi har fx haft verdensmester Mads Pedersen forbi, hvilket var et stort hit, og det blev udsolgt på en eftermiddag. "

Investorer er cykelnørder
Jens Jørgen Hagelskjær, som er en af investorerne i selve cykelbutikken, er gået sammen med ejen­doms­in­ve­stor Christian Birger-Christensen. De to har sammen købt selve ejendommen, hvor Service Course, altså bliver lejere. Christian Birger-Christensen siger:

"Vi har valgt at købe ejendommen, da vi elsker cykelsport, og fordi Service Course er en af de fedeste cykelbutikker, jeg har set i hele verden. De er virkelig gode til at samle cykelfolket og afholde fælles cykelture, events m.m. Det er altid en fornøjelse at besøge dem, få repareret cyklen af yderst kompetente folk imens man drikker kaffe og kigger på det nyeste udstyr eller gamle nostalgiske udstillinger. Steens koncept er i øvrigt noget, der giver genlyd i udlandet, da jeg ved at flere af sportens internationale koryfæer kender til butikken. Det er altså først og fremmest en hjer­te­in­ve­ste­ring, da vi er vilde med cykelsport, og vi synes de fortjener større og bedre lokaler til at rulle deres koncept ud," siger den passionerede cykelentusiast.

"Vi er kæmpe cykelnørder og helt vilde med, hvad Steen gør for cykelsporten. Han har skabt et top­pro­fes­sio­nelt cykelhus, som rigtig mange elsker at besøge. Jeg kender ham rigtig godt og har besøgt butikken mange, mange gange. Men det betyder jo ikke, at vi investerer med hovedet under armen. Vi tror på Steens projekt og butik - ellers ville vi bestemt ikke gøre det. Processen har også været længe undervejs, da vi og sælgerne fra KW Bruhn Ejendomme skulle have ryddet nogle knaster af vejen. Men vi fik løst det hele, takket være et seriøst, fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde med dem, hvilket jeg personligt sætter meget stor pris på. Jacob Lunding fra EDC har ligeledes været yderst fleksibel, professionel og behjælpelig i at sikre en god salgsproces. Det er dejligt, vi kunne få det hele til at gå op, så Steen og Service Course kan åbne i den ejendom, som han har drømt om siden de åbnede for mere end 5 år siden."

Ejendom gjort stort indtryk
Jacob Lunding, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af ejendommen: "Da den meget præsentable ejendom i Kokkedal blev bygget i 1992 blev den opført, brugt og ejet af Bodum. Ejendommen er en slags hybrid mellem stort showroom, lager og kontor og den er siden både blevet tilbygget og istandsat løbende. Senere blev den hovedkontor for Mitsubishi bilimport og efterfølgende har Lauritz.com også været lejere." 

"Allerede første gang vi havde den til salg for 6 år siden, havde vi en fremvisning til Steen og Service Course. Den meget præsentable ejendom har tydeligvis gjort et stort indtryk, så da jeg mødte ham til et net­værks­ar­ran­ge­ment, kom vi til at tale om ejendommen igen, da vi igen havde fået den på hylderne. Vi begyndte at se på mulighederne, og de fandt en løsning, hvor deres investorer altså valgte at investere i selve ejendommen, som er en fin løsning for alle parter. Jeg glæder mig til at kigge forbi til en ordentlig omgang cykelnostalgi og ønsker dem held og lykke."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Jacob Lunding

Partner, salgs- og udlejningschef, MDE

jal@edc.dk20 20 75 6558 58 78 54EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland

Sdr. Jernbanevej 18 D, 3400 Hillerød

342@edc.dk48 26 99 10

Første etape af Den Hvide By Augustenborg tæt på 50% udlejet

Den Hvide By Augustenborg kommer til at bestå samlet af 68 rækkehuse. 1. etape bliver på 23 boliger mellem 67-132 m² og er godt i gang med at blive bygget og vil stå ind­flyt­nings­klar i sommeren 2025. EDC Projekt Poul Erik Bech er sammen med den lokale EDC Poul Erik Bech boligbutik i Sønderborg valgt til at stå for rådgivning i pro­jek­te­rings­fa­sen og efterfølgende udlejningen af boligerne. Allerede nu er halvdelen af første etape snart udlejet - og det er endda før, første prøvebolig er klar i februar.

  • Projekt
  • Augustenborg
Læs artikel

JLL Office Property Clock: Højeste tomgang i knap 10 år trods accelererende kon­tor­le­je­vækst i Europa

JLL, en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der og EDC Poul Erik Bechs internationale sam­ar­bejds­part­ner, udgiver kvartalsvis deres Office Property Clock, der tager temperaturen på det europæiske kontormarked. Markedet oplever det højeste tomgangsniveau i knap 10 år på trods af, at lejevæksten for kontorer er steget med 6,9% i år, hvilket er den største stigning siden 2008. Det er primært de nybyggede og moderne bygninger, der oplever kraftige lejestigninger.

  • JLL
  • Property Clock
Læs artikel

Landbrugsskole skal omdannes til boliger: Budfrist den 1. februar 2025

Agroskolen i Hammerum er sat til salg i offentligt udbud med henblik på at opføre boliger omkring den oprindelige del af ejendommen enten som nye opførte bygninger eller en kombination af nybyg og renovering. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af land­brugs­sko­len, der teoretisk rummer 17.805 byggerets m². Der er budfrist den 1. februar 2025.

  • Offentligt udbud
Læs artikel