M7 køber stor lo­gi­sti­ke­jen­dom og na­bo­er­hvervs­grund i Trekantområdet

  • Trekantområdet
  • Logistik
  • Investor

M7 Real Estate, en paneuropæisk investor og ka­pi­tal­for­val­ter med speciale i logistik, har i et nyt joint venture med Centerbridge Partners købt en stor PostNord lo­gi­sti­ke­jen­dom og en na­bo­er­hvervs­grund i Fredericia. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af begge er­hverv­se­jen­dom­me på samlet 57.371 m2 til en samlet pris på 67,5 mio. kr. og med en god beliggenhed i hjertet af Trekantområdet.

M7 Real Estate har sammen med deres sam­ar­bejds­part­ner Centerbridge Partners netop købt både Snaremosevej 63-65 i Fredericia med et etageareal på 16.089 m2 og et grundareal på 46.902 m2 samt en erhvervsgrund på Blytækkervej 1, som er en naboejendom med et grundareal på 10.469 m².

Mikkel Seitzberg Mikkelsen, adm. direktør, M7 Real Estate Denmark, siger: ”Vi er glade for at have købt de to er­hverv­se­jen­dom­me med et samlet grundareal 57.371 m2 som en del af vores nye joint venture med Centerbridge Partnere. Vores fælles fokus er på den europæiske uden­dørs­op­be­va­rings­sek­tor i Europa – også kaldet IOS (Industrial Outdoor Storage), så der har været vigtigt for os med et stort grundareal, som vi skal udleje til udendørs opbevaring.”  

”Det er en velholdt PostNord-ejendom med en større og to mindre lo­gi­stik­byg­nin­ger med højloftede lagerenheder med mange porte og tilhørende kontorarealer med et etageareal på i alt 15.295 m2. Det er vores andet fælles opkøb i Danmark og første opkøb var også i Fredericia, så de er placeret i et meget eftertragtet industri- og logistikområde i hjertet af Trekantområdet. Med de første to danske opkøb har vi skabt et godt udgangspunkt og har pt en stærk pipeline for yderligere vækst og forventer at købe flere danske lager- og lo­gi­sti­ken­he­der i de kommende måneder."

Andre der dansede rundt om grøden
M7 er rådgivet af PropCon (Jes Rovsing), Plesner og EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget på vegne af PostNord. Mikkel Seitzberg Mikkelsen, M7, siger om processen: ”Det var et længere salgsforløb, da der var andre før os, der dansede rundt om grøden og ville købe er­hverv­se­jen­dom­me­ne. Faktisk var der allerede afgivet en mundtlig købsaccept, som betød, at vi måtte stå afventende på sidelinjen. Men det endte med, at de sprang fra, så det heldigvis var os, der nu kan spise grøden og styrke vores fokus på udendørs logistik-opbevaring.”

Han fortsætter: ”Det har været et fint forløb med PostNord og EDC Erhverv Poul Erik Bech, som har repræsenteret sælger. Det har været en fin dialog med Preben Balle og Niels Henry Andersen fra EDC, som har været åbne og transparente om, at der altså var nogle i køen foran os, men de holdt os heldigvis inde i loopet. Da de har stor erfaring med lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, et stort lokalkendskab i Trekantområdet og har fremstået professionelle og tillidsfulde undervejs, har vi valgt, at de også skal hjælpe os med at finde lejere til vores nye erhvervsområde i Fredericia.”         

Preben Balle, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding, siger: ”Det har været et længere salgsforløb, og vi havde faktisk tidligere en mundtlig aftale på plads med nogle andre, som faldt til jorden. Tidligere havde M7 og Centerbridge Partnere været på banen, og de endte altså med at købe de to er­hverv­se­jen­dom­me­ne. Vi vil gerne ønske parterne tillykke med handlen og kvittere for et fint salgsforløb med både PostNord og M7.”

Niels Henry Andersen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Kolding, supplerer: ”Det har været et fint, men længerevarende forløb. Vi er naturligvis glade for, at vi har lavet en aftale med M7, så vi skal hjælpe dem med at finde lejere til deres lo­gi­sti­ke­jen­dom, der bakker op om deres spændende IOS-koncept, som flere og flere virksomheder efterspørger.”