Københavnsk kulturhistorie: Fredet in­ve­ste­rings­ejen­dom på Christianshavn til salg for 105 mio. kr.

  • Investering
  • København

En unik in­ve­ste­rings­mu­lig­hed er kommet på markedet på Christianshavn i København. En historisk og fredet in­ve­ste­rings­ejen­dom fra 1626 på Strandgade 26 er sat til salg for 105 mio. kr. En fremtidig køber kan flytte ind i en 377 m2 stor her­skabs­lej­lig­hed på første sal, hvor den tidligere ejer har boet i 10 år. In­ve­ste­rings­ejen­dom­men, som er en af Chri­sti­ans­havns ældste ejendomme, skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech København og er på samlet 1.738 m² og rummer 4 store, smukke liebha­ver­lej­lig­he­der, to er­hvervs­le­je­mål og en uudnyttet tagetage.

På en unik beliggenhed i København på Strandgade 26 på Christianshavn, overfor Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et tæt ved vandet, finder en kommende investor en fredet in­ve­ste­rings­ejen­dom fra 1626, som nu er sat til salg for 105 mio. kr. Den nuværende ejer, Jacob Lee Ørnstrand, købte in­ve­ste­rings­ejen­dom­men for ti år siden og har i samme periode selv boet på førstesalen i en 377 m² stor her­skabs­lej­lig­hed med sin familie. Han fortæller:

”Vi ser tilbage på 10 gode år, men vi ønsker at flytte i hus, så vi er tættere på vores familie og vores barns skole og fri­tidsak­ti­vi­te­ter. Derfor har vi nu sat hele ejendommen til salg. Vi købte ejendommen, fordi vi faldt for den store, flotte her­skabs­lej­lig­hed på første sal. Herefter opstod muligheden for at købe hele ejendommen, og vi så den som en god in­ve­ste­rings­ca­se med de andre store, smukke liebha­ver­lej­lig­he­der samt de attraktive er­hvervs­le­je­mål. Det er en af Københavns bedste placeringer, og en kommende ejer har mulighed for at flytte ind i vores tidligere lejlighed eller at leje den ud. Vi håber, vedkommende vil sætte lige så stor pris på ejendommens unikke karakter og beliggenhed tæt på havn og byliv, som vi har gjort.”

Uudnyttet potentiale med højt til loftet
Den attraktive in­ve­ste­rings­ejen­dom er på tre etager med et samlet etageareal på 1.738 m² og rummer fortsat et stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le. Lone Thuen, in­ve­ste­rings­chef, EDC Erhverv Poul Erik Bech København, som skal formidle salget, fortæller: 

”Strandgade 26 er et stykke københavnsk kulturhistorie. Ejendommens forhus blev bygget sammen med sidehuset i 1729 og gennemgik en omfattende renovering i slutningen af 1990'erne, hvilket bl.a. førte til en indstilling til Europa Nostra-prisen for sit bidrag til europæisk kulturarv. Jeg solgte selv ejendommen til Jacob og hans familie i sin tid og er naturligvis glad for, at de har betroet mig opgaven med at sælge den igen.”

”Foruden fire store liebha­ver­lej­lig­he­der, der fordeler sig på 297-377 m², har ejendommen også en høj, nyistandsat kælder, hvoraf 226 m² kan udlejes til erhverv, samt et mindre kontor på 64 m². Køberen kan også etablere én eller flere nye lejligheder, da ejendommen rummer en uudnyttet tagetage på 300 m2, hvor der også er højt til loftet. Samtlige lejligheder og kontoret er udlejet til solide lejere, som den nuværende ejer har været glad for, mens er­hvervs­le­je­må­let i kælderen står ledigt og derfor kan benyttes frit af en fremtidig køber.”

Københavnsk kulturhistorie
Med sin opførelse i 1626 hører Strandgade 26 til blandt Chri­sti­ans­havns ældste ejendomme, og besøgende til den fredede ejendom, fornemmer straks en historisk atmosfære: ”Ejendommens historie, arkitektur og æstetik var vigtige parametre, da vi købte ejendommen. Særligt de store, fredede kunstmalerier tiltalte os, og blandt disse finder du bl.a. et historisk værk, der skildrer Christian VII på jagt, ledsaget af Struensee og dronning Caroline Mathilde. Samtidig er det et unikt byggeri, da den i modsætning til de fleste ejendomme i København ikke er en Karré-ejendom, men består af to fløje, som giver ejendommens store græsareal et unikt lysindfald, som vi har sat stor pris på,” fortæller Jacob Lee Ørnstrand. 

Strandgade 26

Læs mere om in­ve­ste­rings­ejen­dom­men her

Tryk her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Lone Thuen

In­ve­ste­rings­chef, ejendomsmægler og valuar, MDE

lth@edc.dk40 33 48 4058 58 87 44EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

114@edc.dk33 30 10 00