JLL og EDC Poul Erik Bech med ny Nordic Outlook: Hvornår vender udviklingen på det nordiske ejendomsmarked?

  • JLL
  • Nordic Outlook
  • Det nordiske ejendomsmarked

JLL (Jones Lang LaSalle), en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der, har sammen med EDC International Poul Erik Bech netop offentliggjort rapporten JLL Nordic Outlook, som giver en status på det nordiske ejendomsmarked. Spørgsmålet er, hvornår ejen­doms­mar­ke­det igen vil stabilisere sig?

JLL har netop udgivet rapporten Nordic Outlook - Focus: Improving liquidity is around the corner, som tager temperaturen på det nordiske ejendomsmarked. Rapporten dykker ned i kontor-, logistik-, detail- og in­ve­ste­rings­mar­ke­det i de nordiske lande, og EDC Poul Erik Bech har bidraget med data, analyser og kommentarer til den danske del af rapporten. Som titlen antyder, fokuserer rapporten i denne omgang på, at ejen­doms­mar­ke­det formentlig går mod lysere tider efter et par hårde år.

Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, er dog ikke helt så optimistisk: "Nordic Outlook giver et rigtig godt billede af, hvordan det går på det nordiske ejendomsmarked, men man må også have for øje, at Danmark adskiller sig på mange parametre i forhold til de øvrige nordiske lande. Danmark har ikke været ramt af fi­nan­si­e­rings­pro­ble­mer i samme grad som de andre lande, og vores afkast har ikke været lige så påvirket som i de andre lande. Selvom stabiliteten i det dansk marked er et stærkt signal, så er det i sidste ende bundlinjen, der er trækplaster."

Derfor mener Helle Nielsen Ziersen, at vi skal et godt stykke ind i 2024, før vi ser en stigning i antal transaktioner: "Selvom Danmark er blevet et hotspot, så er der mange der ikke forstår, at afkastet ikke re­gu­le­rings­mæs­sigt følger vores nordiske nabolande. Derfor tror jeg også, at vi skal et godt stykke ind i 2024 før vi ser et stigende antal transaktioner."

Stabilisering af markedet
En af de mest væsentlige budskaber i den nye Nordic Outlook rapport er at kigge frem mod 2024 og vurdere, hvornår ejen­doms­cy­klus­sen vil nå bunden og markedet vil begynde at gå i den rigtige retning.

Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller: "Det er ingen hemmelighed, at transak­tions­vo­lu­men er faldet i 2023. Faktisk viser rapporten at transak­tions­vo­lu­men globalt er faldet med tæt på 50%, sammenlignet med tredje kvartal i 2022. Til sammenligning faldt transak­tions­vo­lu­men i gennemsnit med 64%, da den store finanskrise i 2010 var på sit højeste, så det er voldsomme tal."

"En af de væsentligste budskaber i rapporten er, at forventningen om en stabilisering i slutningen af 2023 og en gradvis forbedring af likviditeten i 2024. JLL's globale ejen­domstil­lids­un­der­sø­gel­se viser, at det er de færreste, der forventer, at markedet vil blive forværret. Hvis man sammenligner med tidligere, er der en tendens til, at markedet vender efter 4-5 kvartaler i træk, hvor pilen har peget den forkerte retning. En faldende inflation vil stabilisere renterne og med de stærke nordiske banker, er der derfor en forhåbning om, at markedet vil stabilisere sig, og der kommer gang i transak­tio­ner­ne igen," siger Joseph Alberti.

Helle Nielsen Ziersen, EDC International Poul Erik Bech siger: "I vores internationale afdeling, hvor vi servicerer udenlandske kunder, der vil investere i Danmark, og danske under, der vil købe eller især leje lokaler i udlandet, oplever vi naturligvis også et fald i transak­tio­ner­ne. Samtidig er der en følelse af, at de mange internationale investorer i landet rigtig gerne vil Danmark, men med den store forskel mellem Danmark og de nordiske nabolande, er de lidt til­ba­ge­hol­den­de. Derfor ser jeg et behov for, at vi tilpasser os markederne i Norden, før vi ser en stigning i antallet af transaktioner igen."

Højere afkastkrav og renter
I rapporten er der opstillet tre fundamentale faktorer, der taler for, at vi er på vej mod en normalisering og vending af markedet. De tre faktorer er højere afkastkrav, stabilisering af de lange renter og lavere korte renter. Om de tre faktorer, fortæller Joseph Alberti:

"De højere afkastkrav er særligt synligt inden for logistik- og boligsegmentet, og det vil med stor sandsynlighed betyde, at investorerne vil få mere mod på at investere. Den anden faktor er en stabilisering af de lange renter, som har været præget af en meget volatil verden og en skrøbelig udvikling i løbet af det sidste halve år. Forventningen er, at de lange renter vil stabilisere sig i løbet af efteråret, og det vil skabe fornyet optimisme hos investorerne. Rentekurven peger i retning af lavere korte renter i Norden i løbet af 2024, men det er dog stadig højere end før krisen."

Læs den nye Nordic Outlook

Micross øger europæisk til­ste­de­væ­rel­se: Flytter til Sunpark Erhvervshus Ballerup

Micross, der er en førende leverandør af Hi-Rel mikro-elektronik til rumfart-, medicinal-, forsvar- og flyindustrien, udvider nu deres operationer i Europa. De flytter ind i Sunpark Erhvervshus Ballerup, hvor de har lejet 1.628 m2. Lejemålene har gennemgået en omfattende renovering, da de både skal bruges til produktion og kontor. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet lejeaftalen, bistået med illustrationer og in­dret­nings­for­slag til lejemålene, hvilket gjorde det nemmere for lejer at se muligheder i ejendommen.

  • Kontor
  • Industri
  • Ballerup
Læs artikel

Historisk hotel og kon­fe­ren­cecen­ter med 64 værelser sat til salg for 29 mio. kr.

Skjalm Hvide Hotel i landsbyen Jørlunde ved Slangerup er netop sat til salg. Prisen for hotellet med 64 værelser, heraf to luksuriøse suiter og to fe­ri­e­lej­lig­he­der, er 29 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af den historiske hotel-ejendom, der rummer gode selskabs- og kon­fe­ren­ce­fa­ci­li­te­ter, der gør stedet velegnet til festlige arrangementer.

  • Hotel
  • Sjælland
Læs artikel

Første 10.000 m² industri/logistik ud af 80.000 m² udlejet i VGP Park Vejle

EDC Erhverv Poul Erik Bech formidlede i 2023 salget af 17,5 hektar jord nær Vejle til den store europæiske familie- og lo­gi­sti­ke­jen­doms­ud­vik­ler VGP Danmark. Det er blevet til VGP Park Vejle, som tilbyder over 80.000 m² ud­lej­nings­a­re­al til industri og logistik. VGP Danmark har netop landet første lejer af 10.000 m2 til JEVI, der er en førende leverandør af elektriske op­varm­nings­løs­nin­ger, og EDC Erhverv i Vejle har formidlet lejeaftalen.

  • Industri
  • Vejle
Læs artikel