In­ve­ste­rings­ejen­dom med 10 værk­steds­le­je­re solgt for 16,5 mio. kr. i Ishøj

  • Ishøj
  • Industri

En in­ve­ste­rings­ejen­dom i Ishøj med 10 stabile lejere af værksteder, lager- og pro­duk­tions­lo­ka­ler er netop solgt for 16,55 mio. kr. Køber er ejen­doms­sel­ska­bet Rosengaard ApS, der slog til, da det er en in­du­stri­e­jen­dom med et fornuftigt afkast og gode ge­n­ud­lej­nings­mu­lig­he­der. EDC Erhverv Poul Erik Bech København har formidlet salget af in­ve­ste­rings­ejen­dom­men og med flere bud og høj efterspørgsel generelt på lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, ønskes tilsvarende ejendomme til salg.  

Baldershøj 36 i Ishøj er en attraktiv in­ve­ste­rings­ejen­dom med et etageareal på 2.314 m2, heraf 310 m2 lager på indskudt dæk og med et grundareal på 4.000 m2 med en stabil lejeindtægt. Ejer af Rosengaard ApS, Henrik Rosengaard Jensen, siger:

”Jeg arbejder primært med bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me i Hamborg, København og Odense, men har også lidt lager og logistik i Kø­ben­havns­om­rå­det og erfaring med at udleje mindre er­hverv­sen­he­der. Jeg har købt in­ve­ste­rings­ejen­dom­men i Ishøj, da der er et fornuftigt afkast og ge­n­ud­lej­nings­mu­lig­he­der­ne er gode, da det tidligere har været nemt at finde nye lejere. Det gør investeringen attraktiv, og det er en god reel bygning med fleksible er­hvervs­le­je­mål med god plantegning og fordeling af arealerne.”

”Den er samtidigt velbeliggende i et af Ishøjs store in­du­strik­var­te­rer tæt på Køge Bugt motorvejen og Ring 4 med gode par­ke­rings­mu­lig­he­der rundt om ejendommen. Det er 10 stabile lejere af værkstederne/in­du­stri­lo­ka­ler­ne i form af tømrer, vinduespudser, tøjtryk, bådfirmaer m.m., så der er en god lejespredning og værkstederne kan bruges af mange typer virksomheder. Det har været et rigtig godt forløb og Michael Thodsen fra EDC Erhverv, som jeg kender fra tidligere handler, har gjort et rigtig godt arbejde. Jeg er samtidig på udkig efter lignende in­du­stri­e­jen­dom­me.”      

Attraktiv in­ve­ste­rings­ejen­dom
Michael Thodsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i In­ve­ste­rings­af­de­lin­gen i København, siger:

”Vi ønsker køber og sælger tillykke med handlen, hvor vi kender begge parter rigtig godt. Sælger har vi solgt for flere gange før og Henrik Rosengaard Jensen solgte jeg en ejendom til for godt og vel 10 år siden. Han har længe været i markedet, og vi har løbende haft dialog, men har ikke kunnet finde det rigtige før nu. Der var flere købere til ejendommen, og vi oplever trods et samlet in­ve­ste­rings­mar­ked i lavt gear stor efterspørgsel efter lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, så vi vil meget gerne have tilsvarende ejendomme til salg.”

”Det er en attraktiv in­ve­ste­rings­ejen­dom med gode langsigtede perspektiver og stabile lejeindtægter. Med varierende størrelser på lejemålene fra 187 m² og ca. 39 m² lager og fleksibel indretning er ejen­dommen velegnet til mange virksomheder og brancher, som altid er godt for en investor. Lejemålene har en fornuftig efterspørgsel, som betyder at opsagte lejemål oftest genudle­jes inden, de når at blive ledige. Det giver en stabil lejeindtægt for køber og ejendommen er pt.  fuldt udlejet.”

Hvert lejemål har egen elektrisk port, som sikrer nem adgang til lager- og pro­duk­tions­lo­ka­ler­ne. Lokalerne er opdelt i et stort lager/produkti­onslokale. Derudover er der kontorer, per­so­na­le­om­rå­de med køk­ken­fa­ci­li­te­ter, omklædningsrum med bad og toilet.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Michael Thodsen

Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE

mit@edc.dk61 67 57 3558 58 87 03EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

114@edc.dk33 30 10 00