Erhvervsmægler fra Nordsjælland bliver årets top performer i EDC

  • Nordsjælland

EDC har netop afholdt en årlig konference i Kolding med bl.a. kåringer af årets for­ret­nings­en­he­der. EDC Erhverv Poul Erik Bech i Nordsjælland blev efter et forrygende år i 2023 kåret som årets Top Performer blandt de 24 EDC landsdækkende erhvervscentre i Danmark.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland er en del af Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed og blev etableret som selvstændig enhed i 2008 og dækker bl.a. Hillerød, Helsingør, Hørsholm, Humlebæk, Kokkedal, Nivå, Rungsted, Gilleleje, Hornbæk, Frederikssund m.fl. Siden starten er det kun gået fremad på aktiviteter og bemanding. Stephen Berthelsen, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, siger:

"Vi er stolte og ydmyge over hæderen som det erhvervscenter, der har performet bedst blandt vores 24 landsdækkende erhvervscentre i EDC. Vi er et dynamisk erhvervsteam med mange års erfaring inden for køb, salg, udlejning og vurdering af er­hverv­se­jen­dom­me, og vi er meget tilfredse med vores positive udvikling. Vi er i dag markedsledere på det nord­s­jæl­land­ske ejendomsmarked for er­hverv­se­jen­dom­me og har i 2023 øget vores markedsandel med 20% i forhold til vores konkurrenter har netop fejret kåringen med et velfortjent glas champagne her på kontoret."

Sammenhold i teamet
Jacob Lunding, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, siger om baggrunden for succesen: "Vi har et stærkt, erfarent team og et rigtig godt sammenhold. Vi hjælper hinanden på tværs af mæglere og sagsko­or­di­na­to­rer, hvilket giver et højt serviceniveau overfor vores kunder. I januar kunne vi også glæde os over, at vores salgsko­or­di­na­tor og ejendomsmægler Kristina Brangstrup blev kåret, som årets salgsko­or­di­na­tor i hele EDC Erhverv Poul Erik Bech. Vi har altså et stærkt team og ser kåringen som en stor anerkendelse af vores store arbejdsindsats, som vi alle lægger i er­hvervs­cen­tret hver eneste dag."

Stephen Berthelsen, fortsætter: "Det er med til at give os alle et boost, give os fornyet energi, lyst til at give den en ekstra skalle i hverdagen og styrke troen på at vores holdindsats og indsatser belønner sig. Vi har haft en række store sager i 2023, og vi har bl.a. også været nytænkende, da vi har været med til at etablere en hotelgruppe i EDC Erhverv Poul Erik Bech, da vi på vegne af statens ejen­doms­sel­skab Freja Ejendomme formidlede salget af Hornbæk Hospital, der er ved at blive lavet om til luksushotel. Det betyder, at vi har formidlet en række andre hoteller og fx har den historiske og smukke herregård Havreholm Slot i udkanten af Hornbæk til salg for 65 mio. kr."  

Mange sager i 2023
Jacob Lunding fortæller om de mange sager i 2023: "Udover Hornbæk Hospital har vi haft en række store sager. Vi har formidlet salget en række projektgrunde til kommunerne i vores markedsområde, bl.a. til et projekt med 100 boliger i Vinge. Vi har også solgt det gamle IBM hovedkvarter i Holte ved siden af Comwell til over 70 mio. kr. Desuden har vi solgt og udlejet en række bil-huse bl.a. udlejet til XPENG, en lang række detailbutikker og kontorer til bl.a. Helsingør Dagblad, Frellsen Chokolade, Sparekassen Kronjylland, Harald Nyborg og mange flere. Alt i alt har det, trods et marked for in­ve­ste­rings­ejen­dom­me, som var det laveste i 14 år, været et rigtig godt år for os."

Og det slutter ikke der. Stephen Berthelsen, siger: "Vi fortsætter den positive udvikling og har en række store, spændende igangværende sager på hylderne. Vi har bl.a. læskedrikke og frys-selv-is CO-RO's fabrik i Frederikssund til salg for 155 mio. kr., en stor ejen­doms­por­te­føl­je på Slotsgade i Hillerød til salg for 77,5 mio. kr., en in­ve­ste­rings­ejen­dom til 52,5 mio. kr. i Vedbæk med 28 boliger og 2 er­hvervs­le­je­mål, en fuldt udlejet kon­tor­do­mi­cil­e­jen­dom i Allerøds er­hvervskvar­ter til knap 50 mio. kr. samt en masse detail- og kon­to­re­jen­dom­me - bl.a. 5 større bil-huse til salg og udlejning, så vi forventer at fortsætte den gode udvikling, og i 2024 har vi indtil videre fortsat de gode takter, så vi er fortrøst­nings­ful­de."

EDC Erhverv Poul Erik Bech i Nordsjælland, dækker bl.a. byerne Hillerød, Helsingør, Hørsholm, Humlebæk, Kokkedal, Nivå, Rungsted, Gilleleje, Hornbæk, Helsinge, Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Stenløse, Farum, Værløse, Birkerød, Slangerup, Allerød, Fredensborg og Kvistgård.

Ismageriet åbner på Damhustorvet i Rødovre med landsdækkende væk­stam­bi­tio­ner

Efter utallige rejser til Syditalien, hvor Kim Simonsen fik smag for god kvalitets-is produceret på dagen, åbnede den tidligere kok, Ismageriet på Amager i 2005. Det er indtil videre blevet til iscafeer i Søborg, Kødbyen, Refshaleøen og nu altså snart Damhustorvet i Rødovre med Damhuskroen og Damhussøen som naboer. Væk­stam­bi­tio­ner­ne fortsætter, da Dansk Ge­ne­ra­tions­skif­te har købt 70% af firmaet, så resten af landet skal på sigt indtages med frisk is.

  • Rødovre
  • Ismageriet
  • Detail
Læs artikel

Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før ind­flyt­nings­da­to: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København

Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

  • Projekt
  • Carlsberg Byen
Læs artikel

Danish Crowns 70.000 m² bygninger i Ringsted skal sælges i budrunde

Efter næsten 50 år lukkede Danish Crowns slagteri i Ringsted sidste sommer, og nu skal der skabes ny historie og arbejdspladser i Ringsted. EDC Poul Erik Bech er valgt til at sælge det omfattende byggeri i Ringsted med et bebygget areal på knap 70.000 m² og et samlet grundareal på knap 800.000 m² eller mere end 100 fodboldbaner og i alt 19 bygninger på 3 matrikler.

  • Ringsted
Læs artikel