Detailhandlen oplever flere tomme lokaler: ”Bremser nethandlens fremmarch”

  • Detail

Antallet af tilgængelige butiks- og re­stau­ra­tions­lo­ka­ler har set ind i en opadgående stime fem kvartaler i træk. Det viser de seneste tal fra Ejendomstorvet.dk. Nøg­le­for­kla­rin­gen skal findes ved øget til­ba­ge­hol­den­hed blandt butikskæder og forbrugere, men vi ser dog positive tegn, især fordi fysiske butikker står stærkere over for on­li­ne­kon­kur­ren­ter end først antaget.

I fem kvartaler i træk er "til leje"-skiltene blevet ved med at dukke op foran de­tail­han­delslo­ka­ler, spisesteder, caféer og takeaway-forretninger i Danmark, viser de seneste tal fra Ejendomstorvet.dk. Lige nu er 10.500 er­hvervs­le­je­mål og ejendomme udbudt over hele landet. Af disse er 2.100 lokaler til detailformål.

”Aktuelt er der udbudt 633.000 m² butikslokaler over hele landet på vores portal – en stigning på 104.000 m² i løbet af fem kvartaler, svarende til 35 supermarkeder i størrelse med Føtex eller Meny. De to seneste kvartaler har stigningerne i m² dog været mindre, og med et aktuelt udbud på 3,1% af de samlede butiksarealer er vi ikke helt oppe på niveauet i 2020. Men udlejerne har en del m², de gerne vil have afsat, og derfor har butikskæder og iværksættere en masse at vælge imellem lige nu,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

Forventes at stige yderligere
Høje prisstigninger i 2022 og et fortsat højt renteniveau har udhulet købekraften hos nogle forbrugere, mens høj beskæftigelse holder hånden under pri­vat­for­bru­get. Selvom sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en er relativt sund, bruger danskerne ganske enkelt ikke nok penge, og det afspejler sig i tomgangen.

”Efter to år med krig i Ukraine har danskerne stadig ikke fået spen­der­buk­ser­ne på, og selv om inflationen er aftaget igen, er der meget usikkerhed hos forbrugerne. Det smitter af på butikker og spisesteder, og nogle af de stærke kæder er begyndt at drøfte le­je­be­tin­gel­ser med deres udlejere,” siger Frank Heskjær, detailchef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Han fortsætter: ”Det er efterhånden de færreste butikker og kæder, der investerer i nye lokaler eller lokationer, og tendensen peger i højere grad i retning af, at man lukker sine afdelinger. Ligeledes er kravene til ejendomme kun blevet større med tiden, mens stadigt stigende priser og lejeniveauer også har skubbet til øget fokus på effektive løsninger. Vi tror fortsat på, at vi vil opleve en stigning i antallet af ledige detaillokaler, men jeg tror ikke, at vi skal forvente en markant udvikling.”

Nethandel holdes i skak
Til trods for manges mørke forudsigelser om butikslivets endeligt efter corona, står butikkerne endnu. Årsagen skal bl.a. findes i mere smidige re­tur­ne­rings­pro­ces­ser, som butikkerne tilbyder, men også i et enormt dynamisk detailmarked:

”Nethandlen har ikke gjort det indhug i de fysiske butikker, som mange forudså for få år siden, og flere net­virk­som­he­der er begyndt at understøtte salget med fysiske butikker, så det fx er lettere at returnere varer. Vi ser hele tiden nye koncepter i gadebilledet, og en kæde som Normal er begyndt at åbne afdelinger, også i en del lidt mindre byer,” siger Frank Heskjær.

Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech oplever man enormt stor forskel på, hvad der er attraktivt i diverse lokalområder i hele landet. Nogle steder er strøgbutikker det store hit, mens der i andre byer er større efterspørgsel på mindre lokaler væk fra cen­tral­pla­ce­rin­ger­ne. Det betyder helt konkret, at udlejere og mæglere må være vakse for at finde de mest gunstige løsninger.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30

Micross øger europæisk til­ste­de­væ­rel­se: Flytter til Sunpark Erhvervshus Ballerup

Micross, der er en førende leverandør af Hi-Rel mikro-elektronik til rumfart-, medicinal-, forsvar- og flyindustrien, udvider nu deres operationer i Europa. De flytter ind i Sunpark Erhvervshus Ballerup, hvor de har lejet 1.628 m2. Lejemålene har gennemgået en omfattende renovering, da de både skal bruges til produktion og kontor. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet lejeaftalen, bistået med illustrationer og in­dret­nings­for­slag til lejemålene, hvilket gjorde det nemmere for lejer at se muligheder i ejendommen.

  • Kontor
  • Industri
  • Ballerup
Læs artikel

Historisk hotel og kon­fe­ren­cecen­ter med 64 værelser sat til salg for 29 mio. kr.

Skjalm Hvide Hotel i landsbyen Jørlunde ved Slangerup er netop sat til salg. Prisen for hotellet med 64 værelser, heraf to luksuriøse suiter og to fe­ri­e­lej­lig­he­der, er 29 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af den historiske hotel-ejendom, der rummer gode selskabs- og kon­fe­ren­ce­fa­ci­li­te­ter, der gør stedet velegnet til festlige arrangementer.

  • Hotel
  • Sjælland
Læs artikel

Første 10.000 m² industri/logistik ud af 80.000 m² udlejet i VGP Park Vejle

EDC Erhverv Poul Erik Bech formidlede i 2023 salget af 17,5 hektar jord nær Vejle til den store europæiske familie- og lo­gi­sti­ke­jen­doms­ud­vik­ler VGP Danmark. Det er blevet til VGP Park Vejle, som tilbyder over 80.000 m² ud­lej­nings­a­re­al til industri og logistik. VGP Danmark har netop landet første lejer af 10.000 m2 til JEVI, der er en førende leverandør af elektriske op­varm­nings­løs­nin­ger, og EDC Erhverv i Vejle har formidlet lejeaftalen.

  • Industri
  • Vejle
Læs artikel