Clausen Erhverv i Herning sælger sine aktiviteter til EDC Erhverv Poul Erik Bech

    I knap 15 år har Torben Clausen drevet Clausen Erhverv, hvor han har solgt og udlejet er­hverv­se­jen­dom­me i hele landet, dog primært Herning og omegn. Efter 57 år på ar­bejds­mar­ke­det er tiden kommet til at drosle ned og nyde sit otium. Derfor vil EDC Erhverv Poul Erik Bech pr. 1. september 2023 overtage alle igangværende sager.

    Den 1. september 2008 åbnede Torben Clausen sin selvstændige er­hvervs­mæg­ler­for­ret­ning Clausen Erhverv. Præcis 15 år efter er det blevet tid til at drosle ned, fortæller Torben Clausen:

    ”Jeg er blevet 74 år og har været på ar­bejds­mar­ke­det i 57 år, så det skulle jo ske før eller siden. Det har ikke været en nem beslutning, men af respekt for mine kunder vil jeg også gerne stoppe, mens jeg stadig er på toppen og har energien. Den energi vil jeg nu bruge på andre og nye ting, selvom det selvfølgelig er vemodigt at skulle dreje nøglen for sidste gang, når man har brugt 15 år på at opbygge er­hvervs­mæg­ler­for­ret­nin­gen ene mand.”

    ”Gennem de sidste år har jeg dog haft en rigtig fin dialog med folk fra EDC Poul Erik Bech, som jeg på den ene eller anden måde kender fra tidligere. Dialogen har været rigtig fin, og derfor er jeg også glad for at kunne tilbyde mine kunder, at de kan komme videre uden det store besvær hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, som vil annoncere og markedsføre mine sager efter den 1. september, samtidigt vil jeg fortsætte med at bruge mit netværk og henvise sager til dem fremover.”

    Markant styrkelse af Midtjylland
    EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed med 19 erhvervscentre og 80 boligbutikker. Poul Erik Bech siger: ”Vi har stor respekt for den måde, Torben Clausen har opbygget sin forretning over årene, og vi driver vores virksomheder ud fra mange af de samme værdier. Vi har haft en fin dialog og er glade for, at han har valgt os til at komme i mål med hans igangværende sager. Vi vil selvfølgelig gøre vores ypperste for at hjælpe hans kunder godt videre med salg eller udlejning og forhåbentlig servicere mange af hans faste kunder fremover.”

    Hernings ældste ejendomsmægler
    EDC Poul Erik Bech overtog EDC Niels Kofoed & Ib Schiermer i Herning i 2020, der både er et erhvervscenter og en boligbutik. Poul Erik Bech siger:

    ”Det er ingen hemmelighed, at det er en markant styrkelse af vores position i Herning og omegn. Vi har haft fint fat i markedet siden vi overtog Hernings ældste ejen­doms­mæg­ler­fir­ma i sommer 2020, men med tilføjelsen her vil det give os et pænt løft på markedsandele på vejen mod at blive markedsledende i Herningområdet. Udover at overtage de igangværende sager, har vi også indgået en aftale med Torben Clausen om, at han kan henvise både erhverv- og boligsager til os fremover.”

    ”Vi glæder os til at overtage salgs- og ud­lej­nings­op­ga­ver­ne efter sommerferien, og vores dygtige erhvervsteam i Herning med Michael Fænø og Terkel Præst Berthelsen som partnere og Poul Lundorff som er­hvervs­rå­d­gi­ver står klar til at løfte opgaven sammen med vores landsdækkende netværk af erhvervscentre,” siger Poul Erik Bech.

    Vil du vide mere?

    Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

    Tilmeld nyhedsbrev

    Molskroen solgt på under én måned: Skal fortsat være gastronomisk fyrtårn

    Det vakte stor interesse, da en af Danmarks mest ikoniske kroer og et stykke Dan­marks­hi­sto­rie blev sat til offentligt salg for en måned siden. Nu er der fundet en køber til Molskroen, der vil føre de stolte traditioner med gastronomi og forkælelse videre. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den ikoniske kro og det tilhørende badehotel, der blev udbudt til 55 mio. kr.

    • Kro
    • Molskroen
    • Mols
    Læs artikel

    Ismageriet åbner på Damhustorvet i Rødovre med landsdækkende væk­stam­bi­tio­ner

    Efter utallige rejser til Syditalien, hvor Kim Simonsen fik smag for god kvalitets-is produceret på dagen, åbnede den tidligere kok, Ismageriet på Amager i 2005. Det er indtil videre blevet til iscafeer i Søborg, Kødbyen, Refshaleøen og nu altså snart Damhustorvet i Rødovre med Damhuskroen og Damhussøen som naboer. Væk­stam­bi­tio­ner­ne fortsætter, da Dansk Ge­ne­ra­tions­skif­te har købt 70% af firmaet, så resten af landet skal på sigt indtages med frisk is.

    • Rødovre
    • Ismageriet
    • Detail
    Læs artikel

    Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før ind­flyt­nings­da­to: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København

    Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

    • Projekt
    • Carlsberg Byen
    Læs artikel