Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me hitter i Hovedstads-området

  • København
  • Boligudlejningsejendom

Transak­tions­vo­lu­men for 2024 for gennemførte handler for er­hverv­se­jen­dom­me på tværs af landet og på tværs af ejendomstyper er steget med 16% sammenlignet med 2023, viser en opgørelse fra Er­hvervs­mæg­ler­nes Bran­che­da­ta­sam­ar­bej­de. Tallene viser også, at transak­tions­vo­lu­men, ligesom tidligere år, primært er båret af bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me. I København/Frederiksberg er transak­tions­vo­lu­men inden for bolig steget med 25,4% og i Storkøbenhavn med hele 71,3%.

I en lang årrække har bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me toppet som investorernes foretrukne ejendomstype og det er stadig tilfældet. Det indikerer udviklingen i transak­tions­vo­lu­men fra 2023 til 2024 også. Transak­tions­vo­lu­men for bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me i København/Frederiksberg er steget med mere end 25%, og i hele Storkøbenhavn er stigningen på hele 71,3%. I januar 2025 stod bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me for 74,1% af transak­tions­vo­lu­men, så bo­lig­do­mi­nan­sen ser ud til at fortsætte i 2025.

Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”2023 havde den laveste transak­tions­vo­lu­men i 10 år, hvilket naturligvis er med til at på virke stigningerne. I starten af 2024 var der længere mellem de store transaktioner, men slutningen af året bød på et par større transaktioner, bl.a. Rødovre Port som den største enkeltstående bo­li­ge­jen­dom­stransak­tion i Norden i 2024. Det havde selvfølgelig en stor indflydelse på, at transak­tions­vo­lu­men er steget, men samlet set er transak­tions­vo­lu­men på landsplan steget med 16%.”

Michael Thodsen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech København, supplerer: ”Vi mærker en stigende interesse for både eksisterende bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me og andre typer ejendomme, hvor der er mulighed for at omdanne ejendommene til boliger. 2024 var lang tid om at komme i gang, men slutningen var god, og starten af 2025 har også været rigtig fornuftigt, så vores forventning er helt klart, at transak­tions­vo­lu­men for 2025 kommer til at overgå 2024.”

Transak­tions­vo­lu­men for bolig i København/Frederiksberg er steget fra 6,4 mia. kr. i 2023 til 8,.0 mia. kr. i 2024, hvilket svarer til 25,4%. I Storkøbenhavn er transak­tions­vo­lu­men steget fra 5,1 mia. kr. i 2023 til 8,7 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 71,3%.

Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me er den mest populære ejendomstype
I EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, hvor 1.800 respondenter fra ejen­doms­bran­chen har givet deres besyv med, er det også bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me og ejendomstyper, der relaterer sig til bolig, der topper listen over potentielle ejen­doms­in­ve­ste­rin­ger for respondenterne.

Joseph Alberti fortæller: ”I de 10 år, vi har gennemført vores for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, har vi spurgt ind til re­spon­den­ter­nes potentielle investeringer, og fælles for alle årene er, at bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me topper listen. I år er der 81%, der har svaret, at bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me er potentiel investering i det kommende år, hvilket blot er 1%-point mere end vores første undersøgelse i 2016, hvor 80% svarede bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me.”

”Efter bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me på 81% følger en række potentielle investeringer, der alle relaterer sig til bolig, herunder blandet bolig og erhverv, grunde til opførelse af boliger og er­hverv­se­jen­dom­me til konvertering til bolig. Kun lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me bryder top-5 af potentielle ejendomstyper, så der er ingen tvivl om, at bolig er klart det, der er mest efterspurgt blandt ejen­doms­in­ve­sto­rer­ne.”

”Det er også værd at bemærke, at over halvdelen af respondenterne forventer stigende markedspriser, hvilket er første gang siden 2019. Sidste år var der blot 16%, der forventede, at priserne på bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me ville stige. Det er det samme med markedslejen, hvor 57% forventer en stigende markedsleje, hvilket er 17%-point mere end for­vent­nin­ger­ne til 2024, så optimismen bobler.”

Michael Thodsen, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech København, supplerer: ”Overordnet lever optimismen i den grad for 2025 på er­hverv­se­jen­dom­me. Optimismen har ikke været højere i de 10 år, vi har gennemført vores for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, så optimismen bobler i den grad.”

EDC Poul Erik Bechs for­vent­nings­un­der­sø­gel­se viser, at hele 91% enten vil bruge flere penge (52%) eller bruge en uændret mængde penge (39%) på ejen­doms­in­ve­ste­rin­ger i 2025. Kun 9% forventer altså at bruge færre penge i 2025.

Hvordan ser er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det ud i dit område?

Bliv klogere med City Fact

Tilmeld her