Alsidig in­ve­ste­rings­ejen­dom i Roskilde centrum til salg for knap 70 mio. kr.

  • Investering
  • Roskilde

En in­ve­ste­rings­ejen­dom midt på gågaden i Roskilde med aktivt byliv og stor menneskestrøm rummer både detail, kontor og beboelse og er netop sat til salg. Den samlede pris er knap 70 mio. kr., som indbefatter 2 be­bo­el­ses­en­he­der, 12 er­hverv­sen­he­der samt kælder og tagtetage med et samlet etageareal på 5.145 m². EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde skal formidle salget af den alsidige in­ve­ste­rings­ejen­dom på vegne af Velliv, der er en af Danmarks største pen­sions­sel­ska­ber.

Den spændende in­ve­ste­rings­ejen­dom i gågaden i Roskilde på Skomagergade 15 er opført i 1877 og 1966, og er senere ombygget i 1999. Den består af to store bygninger, som foruden detail, kontor og bolig, rummer et kælderareal og en uudnyttet tagetage. Sælger af ejendommen er pen­sions­sel­ska­bet Velliv, der har godt 420.000 kunder og som ejer nogle af Danmarks største er­hverv­se­jen­dom­me.

Rasmus Ruhnau, Investment Manager, Velliv Ejendomme, siger: ”Vi ønsker først og fremmest at sælge ejendommen, da vi ikke er særligt aktive på detailmarkedet, og fordi ejendommen er mindre end de ejendomme vi ønsker at have i vores ejen­doms­por­te­føl­je.”

”Når det er sagt, har vi været glade for ejendommen. Den består af solide lejere, og rummer alt fra store kæder som H&M og Colosseum Tandlægerne til små lokale forretninger, bl.a. en lægeklinik, fysioterapeut og en frisør. Samtidig har den en yderst attraktiv placering, da de­tail­le­je­må­le­ne er placeret med direkte indgang fra gågaden og fra passagen, der løber fra Skomagergade til Schmeltz plads, hvor der er en stor gen­nem­strøm­ning af mennesker hver dag.”

Etableret ejendom med ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le
Ejendommen er veletableret og har i mange år været en central del af Roskildes handelsliv. Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:  

”Er­hvervs­le­je­må­le­ne er moderne og veludnyttede og bruges til både detail og kontor. Der er lidt ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le i udlejning af tomgang, kælder samt udvikling af huslejer. En del af kontorarealet kunne med fordel udvikles til boliger, hvis der kan opnås tilladelse hertil – dog kan friareal og p-pladser være en udfordring til dette. Herudover kan de to be­bo­el­ses­en­he­der med fordel opdeles. Hvis kommende køber får tilladelse, er der også mulighed for at omdanne kon­to­ra­re­a­ler­ne til boliger, og be­bo­el­ses­en­he­der­ne kan opdeles i ejer­lej­lig­he­der.”

John Borrisholt, direktør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, supplerer: ”Vi oplever en be­folk­nings­til­vækst i Roskilde, og en lejlighed midt i det kulturelle centrum vil have en naturlig efterspørgsel. De­tail­le­je­må­le­ne nyder godt af deres placering, da området har et rigt erhvervsliv og en livlig atmosfære med både boliger, butikker og restauranter. Samtidig er det attraktivt at være er­hvervs­dri­ven­de i Roskilde, der er i rivende udvikling. Alt i alt er det en alsidig og spændende in­ve­ste­rings­ejen­dom midt i centrum af Roskilde, hvor vi udover Skomagergade 15 i øvrigt lige har solgt naboejendommen Skomagergade 11-13 til købmandsfonden KFI til en pris på knap 60 mio. kr.”

Skomagergade 15, Roskilde

Vil du gerne vide mere om Skomagergade 15 i Roskilde? Så tryk læs mere.

Læs mere