247 ungdomsboliger på Sluseholmen i København sættes nu til udlejning

  • investering
  • Sluseholmen
  • Projekt

Endnu et kapitel skal skrives i sagaen om Københavns nye attraktive kanalby, Sluseholmen med mere end 1.000 boliger, der er bygget med inspiration fra Amsterdam. Danica Ejendomme er ved at udvikle og opføre 247 ungdomsboliger, der har fået navnet Slusebro. Projektet er bygget med fokus på det sociale, gode ungdomsvenlige faciliteter og står klar til indflytning 1. februar 2024. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for at udleje de attraktive studio apartments.

Ung­doms­bo­li­ger­ne ved vandkanten varierer i størrelser fra 36-82 m² fordelt på 1-3 værelser, mens hele byggeriet har et etageareal på 10.358 m² med et gennemsnit areal på boligerne på 41,94 m2. Sluseholmen bliver en af de fem kommende metrostationer i Sydhavn, som åbner i 2024. Alexander Danielsen, projektleder, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:

”Slusebro forventes at blive DGNB-Guld certificeret og er et gennemtænkt byggeri med fokus på unges behov. I stedet for blot at opføre et nyt og lækkert byggeri har udvikler spurgt de unge til råds og givet dem indflydelse på fx fæl­les­fa­ci­li­te­ter, design og ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der. Resultatet er moderne ungdomsboliger, hvor der er tænkt over selv de mindste detaljer, og hvor der er plads til en social og aktiv hverdag. Der er således fællesområder til fitness, studierum/læsesal, kajakrum, festlokale og bar, vaskerum, cykelparkering og tagterrasse, så der er rigtig gode muligheder for at være social.” 

”Vi har lige her i weekenden haft et åbent hus med 75 deltagere, som i første omgang blot var udbudt til de kunder i Danica Pension, som havde skrevet sig op på en interesseliste. Ung­doms­bo­li­ger­ne har således endnu ikke været annonceret, og det resulterede i hele 38 reservationer, så vi forventer, at de vil være meget eftertragtede, og der vil være en god efterspørgsel på ung­doms­bo­li­ger­ne.” 

En mangelvare
Slusebro ligger i kanalbyen Sluseholmen tæt på vandet. Her får beboerne mulighed for en dukkert, SUP-boards, kajakroning og andre van­dak­ti­vi­te­ter. Boligerne er ideelle for dem, der ønsker et moderne hjem i byen, tæt på vand og natur.

”Der er kommet god fart på boligmarkedet igen, hvor der især er rift om og mangel på passende lejeboliger blandt unge og singler. Antallet af især unge, der ønsker at bo i København, er hastigt stigende. Der er høj efterspørgsel, mens udbuddet halter en hel del efter. Mange unge og enlige vælger i stigende grad at bo til leje, da de ønsker mere fleksibilitet og frihed, og da det også i den periode kan være svært at købe bolig.”

”Det er et stort og eftertragtet projekt, som mange unge vil finde interessant – også pga. beliggenheden og de sociale aspekter. Vi er glade for at have fået ud­lej­nings­op­ga­ven og er overbeviste om, at det går stærkt med at få dem udlejet. Vi oplever generelt, at le­je­bo­lig­pro­jek­ter­ne bliver lukket relativt hurtigt lige nu, og det har også været tilfældet for lignende projekter i området. Vi står bl.a. for alle genudlejninger af de 800 lejligheder på Sluseholmen, så vi kender området enormt godt og ved, at der er stor efterspørgsel,” siger Alexander Danielsen, EDC Projekt Poul Erik Bech.

Lejlighederne starter fra en pris på 6.500 kr. pr. måned, og de første åbent-huse for alle interesserede begynder i den kommende tid. Læs mere om projektet på www.sluseholmen.dk

Hvis du er blevet nysgerrig på pro­jek­t­mar­ke­det i Danmark, så skal du måske kigge med her. Tilmeld dig og læs de seneste tal, tendenser og nyheder fra det danske in­ve­ste­rings­ejen­doms­mar­ked.

Læs Investor Fokus nu

Hvis du vil vide mere om projekt- eller in­ve­ste­rings­mar­ke­det i Danmark, så tilmeld dig vores Investor Fokus. Med Investor Fokus i hånden får du det store mar­kedsover­blik, dybdegående analyser og afgørende indsigter. 

Læs Investor Fokus

Alexander Danielsen  Projektleder og ejendomsmægler, EDC Projekt Poul Erik Bech
Telefon: +45 2479 9338
Mail: ada@edc.dk

Kontakt os

Ismageriet åbner på Damhustorvet i Rødovre med landsdækkende væk­stam­bi­tio­ner

Efter utallige rejser til Syditalien, hvor Kim Simonsen fik smag for god kvalitets-is produceret på dagen, åbnede den tidligere kok, Ismageriet på Amager i 2005. Det er indtil videre blevet til iscafeer i Søborg, Kødbyen, Refshaleøen og nu altså snart Damhustorvet i Rødovre med Damhuskroen og Damhussøen som naboer. Væk­stam­bi­tio­ner­ne fortsætter, da Dansk Ge­ne­ra­tions­skif­te har købt 70% af firmaet, så resten af landet skal på sigt indtages med frisk is.

  • Rødovre
  • Ismageriet
  • Detail
Læs artikel

Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før ind­flyt­nings­da­to: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København

Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

  • Projekt
  • Carlsberg Byen
Læs artikel

Danish Crowns 70.000 m² bygninger i Ringsted skal sælges i budrunde

Efter næsten 50 år lukkede Danish Crowns slagteri i Ringsted sidste sommer, og nu skal der skabes ny historie og arbejdspladser i Ringsted. EDC Poul Erik Bech er valgt til at sælge det omfattende byggeri i Ringsted med et bebygget areal på knap 70.000 m² og et samlet grundareal på knap 800.000 m² eller mere end 100 fodboldbaner og i alt 19 bygninger på 3 matrikler.

  • Ringsted
Læs artikel