Detail fra EDC

Storegade 23

6862 Tistrup

57.600 kr./år

197 m²

Mul­ti­an­ven­de­ligt og let tilgængeligt er­hvervs­le­je­mål på 197 m² med central beliggenhed i Tistrup

• Synlig beliggenhed ved torvet i Tistrup – lige ved siden af Brugsen Tistrup
• 197 m² lokaler i stueplan, der er velegnet både til butik, klinik, kontor m.m.
• Gode og gratis par­ke­rings­mu­lig­he­der helt tæt på – uden tids­be­græns­ning
• Pæn og velholdt, med facadeparti i alu­mi­ni­ums­ram­mer og lavenergiruder
• Ejendommen rummer desuden en udlejet be­bo­el­ses­lej­lig­hed på 132 m²
• Udlejes på attraktive vilkår – bemærk månedlig leje på kun kr. 4.800 (momsfri)

På en synlig og meget central placering i Tistrup, lige ved torvet og med Brugsen Tistrup som nærmeste nabo, genudlejes nu dette fleksible er­hvervs­le­je­mål på 197 m².

Lejemålet er anvendeligt til mange formål, herunder både som butik, kontor, klinik, frisør m.m. og kan lejes på attraktive vilkår – bemærk den momsfri leje på 4.800 kr. pr. måned.

Samtlige kvadratmetre ligger i stueplan og udgør en velindrettet enhed med alle nødvendige fornødenheder – bestående af et stort åbent butikslokale forrest, som er i åben forbindelse med et stort, åbent butiks- og lagerlokale bagtil. Lejemålet indeholder desuden et særskilt køkken, personalerum og toilet, samt depotrum i den bagerste del. Generelt er der en god loftshøjde i lokalerne.

Selve ejendommen er løbende passet og plejet af den mangeårige lokale ejer, og fremstår generelt i en god stand inde og ude. For så vidt angår er­hvervs­le­je­må­let, er lejemålets facade udskiftet omkring år 2011 til la­ve­ner­gi­vin­du­er/-døre med indbygget solfilm og profilrammer i aluminium, ligesom også udhæng er udskiftet i samme forbindelse.

I ejendommen ligger desuden én be­bo­el­ses­lej­lig­hed på 132 m², der har brugsret til en skøn, lille have bagerst på grunden – ligesom også be­bo­el­ses­lej­lig­he­den har fortrinsret til carporten bagerst i ejendommen.

I forhold til parkering er der fri og gratis afbenyttelse af par­ke­rings­plad­ser­ne ved Torvet, uden tids­be­græns­ning, hvorved det er nemt at parkere helt tæt på lejemålet.

Den samlede ejendom er også til salg for kr. 725.000, svarende til et budgetteret årligt afkast på hele 9,51 %, og udgør en god og sikker in­ve­ste­rings­mu­lig­hed – kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger eller aftale om besigtigelse.

Området:
Tistrup er en stationsby i Varde Kommune med 1.429 indbyggere (2024), beliggende ca. 12 km. nordøst for Varde (14.053 indbyggere) og ca. 10 km. syd for Ølgod (3.763 indbyggere).

Byen er meget velfungerende og rummer det meste samt alt det nødvendige. Fra et rigt og velfungerende fritids- og foreningsliv – med stadion og ”Vestjysk Kultur- & Idrætscenter” som en central del – til et for­skel­lig­ar­tet erhvervsliv med såvel store pro­duk­tions­virk­som­he­der som mindre hånd­værks­virk­som­he­der.
Gennem årene har Tistrup udviklet sig til en mindre industriby med flere større virksomheder, bl.a. Primo Plast, VitaSheetGroup og L&P Springs – og byen rummer dermed også forholdsvis mange arbejdspladser.

Byen rummer bl.a. også børnehave, sko­le­fri­tids­ord­ning og skole til og med 9. klassetrin. Ind­byg­ger­tal­let er stødt stigende i Tistrup, og der er derfor også sket udstykning af nye par­cel­hus­grun­de i byen.

Tistrup kendes desuden for sin relation til kunsten, hvor særligt ”Janus Bygningen” er velforankret i manges bevidsthed – hvor bl.a. lokale kunstnere som Bjarke Regn Svendsen og Hans Tyrrestrup udstiller.

Tistrup ligger på jer­n­ba­ne­stræk­nin­gen mellem Varde og Skjern, hvor togene kører fra tidlig morgen til sen aften. Hovedvej 12 går gennem byen og er ho­ved­færds­elsår­en mellem Varde og Ølgod (og Esbjerg – Herning).

Faciliteter

Interiør

  • Bad og omklædning
  • Loftshøjde (2.82)

Exteriør

  • Facadelængde (11 m)
  • Udenomsarealer Delvist befæstet

Teknik

  • Ventilation
  • Kabling
  • Vinduestype Termo

Nøgletal

Adresse
Storegade 23
Sagsnr.
670114271
Ejendomstype
Detail
Årlig leje
57.600 kr./år
Erhvervsareal
197 m²

Arealer

Grundareal
516 m²
Bebygget
197 m²
Erhvervsareal
197 m²
Etageareal
197 m²

Økonomi

Årlig leje
57.600 kr./år
Månedlig leje
4.800 kr.
Årlig leje pr. m²
292 kr.
Bruttoleje pr. år
57.600 kr.
Månedlig bruttoleje
4.800 kr.
Årlig bruttoleje pr. m²
292 kr.
Depositum
28.800 kr.
Elektricitet
Betales aconto med kr. 800 pr/mdr
Moms­re­gi­stre­ret
Nej
Afståelsesret
Ja

Lejeforhold

Uopsigelighed fra lejer
Ja efter nærmere aftale
Uopsigelighed fra udlejer
Ja efter nærmere aftale
Opsigelse
Gensidigt 6 mdrs varsel
Indvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler lejer
Udvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler udlejer
Lejeregulering
NPI, dog minimum 2,5 % p.a.
Afståelsesret
Ja

Ejendommen

Op­varm­nings­ty­pe
Fjernvarme/blokvarme (ra­di­a­tor­sy­ste­mer eller varmluftanlæg)
Antal etager
1
Byggeår / Ombygget
1897 / 1978
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
D