Vestergade 13
515.350 kr./år
Velbeliggende butiksejendom på hele 961 m2, beliggende på 999 m2 let tilgængelig grund med P-plads
Ejendommen er beliggende i Vestergade, der er den ene af Vardes to gågader, som forbindes af byens flotte torv ved Sct. Jacobi Kirke.Her i Vestergade har man et godt miks af butikker omkring sig, såsom Bog & Idé, tøjbutikkerne Mr. Bechsgaard og Only, Tops Sko, Varde Guld & Sølv, Flying Tiger Copenhagen, Louis Nielsen samt Varde Apotek.
Dette lejemål i Vestergade 13 udmærker sig bl.a. ved sin størrelse, idet der i ejendommen er registreret et samlet erhvervsareal på hele 961 m2, hvilket er en sjældenhed.
Ud af det samlede areal ligger 684 m2 i stueplan, som er i forskudt plan, hvoraf selve butiksdelen udgør ca. 501 m2, mens de bagerste ca. 183 m2 senest er anvendt til lagerformål. Fra butikken er der en bred trappe op til ca. 117 m2, der er indrettet som butiksudstilling og et tilstødende kontor/mødelokale. Herfra fører en trappe op til ca. 110 m2 på en forskudt 2. sal, som primært har været anvendt til outlet-udstilling, men som reelt er mere egnet til lager og personalerum. I tilknytning hertil er der yderligere ca. 50 m2 i tagetagen, der dels fungerer som personaleafsnit med toilet og tekøkken, og som fjernlager for sæsonpræget inventar og butiksudsmykning.
Selve butiksdelen i stueplan fremtræder lyst og imødekommende, med ovenlysvinduer i den forreste del og med en skøn loftshøjde på op til 3,12 meter. Facaden mod Vestergade måler desuden hele 14 meter, og det er således muligt både at skabe sig stor synlighed i gågaden, ligesom der er plads til megen udendørs udstilling på langs af facaden.
Senest har ejendommen huset en Sportmaster-butik gennem 17 år, og tidligere var der her en stor isenkræmmer-forretning (”Inspiration”) gennem årtier. Beliggenheden appellerer til et bredt udvalg af forretningskoncepter – som de øvrige lejere i Vestergade også er et synligt bevis på – og med den store fleksibilitet i indretningen, den attraktive husleje og udlejers velvillighed in mente, er der mulighed for at skabe sig ganske præsentabel lejemål her i ejendommen. Tilstedeværende inventar medfølger.
Til bygningen hører en stor og let tilgængelig grund på 999 m², hvor det er muligt at få varelevering bagfra, ligesom ejendommen også har sin egen parkeringsplads med plads til ca. 7 holdende biler.
Der er desuden gode parkeringsforhold i nærområdet, hvor den nærmeste offentlige P-plads (”Fogtmanns Plads”), kun ligger ca. 75 meter væk.
Ejendommen er også til salg. For yderligere oplysninger om ejendommen, eller aftale om besigtigelse – kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech.
OMRÅDET:
Varde er i dag en by med 14.108 indbyggere (2023), men kan dateres helt tilbage fra 1100-tallet. En kongeborg blev omkring år 1300 opført på et endnu eksisterende voldsted og byens ældste købstandprivilegier stammer tilbage fra 1442, hvor Varde Å spillede en vigtig rolle for byens udvikling og status.
Byen er en hyggelig og levende handelsby med gode faciliteter og shoppingmuligheder og har et særligt stort og smukt torv, der forbinder gågaderne og som hvert år danner rammen om alt lige fra børneloppemarked, julekalenderåbning i december, torvedage i sommerhalvåret samt koncerter og sportsarrangementer.
Byen har en bymidte præget af det gamle købstadsmiljø, hvilket gør den velbesøgt som ferie- og turistby i sommerhalvåret, da afstanden til Vesterhavet og de populære strandbyer ikke er særlig stor.
Som Danmarks 2. største turistkommune efter København (målt på antal overnatninger), og som "hovedstad" i landets geografisk 5. største kommune, er byen således det naturlige handelscentrum for et meget stort opland. Denne position forventes udbygget de kommende år, idet særligt bymidten de seneste år har gennemgået en mærkbar positiv forvandling gennem forskønnelse af gader og stræder samt udvikling af hidtil uudnyttede ”hotspots” med kunst og oplevelsesrum.
”Nationalpark Vadehavet” er på UNESCO’s verdensarvsliste og er Danmarks største nationalpark med natur i verdensklasse. Størstedelen af Vadehavets landområder ligger i Varde Kommune og består af hav, strand, øer, søer, mudderflader, marskland og vandløb, og har et helt specielt plante- og dyreliv som følge af tidevandets indflydelse. I Varde Kommune strækker nationalparken sig gennem Varde Ådal og helt ind til Vardes bymidte. Som følge af kommunens unikke og meget alsidige natur, arbejder man i kommunen under det fælles motto ”Vi i naturen”.
Faciliteter
Interiør
- Loftshøjde (3.12)
Exteriør
- P-Pladser (7 stk)
- Facadelængde (14 m)
- Udenomsarealer Befæstet
Teknik
- Vinduestype Termo
Afstand til
- Slotsgade v Rådhusstræde (Varde)270 m
- Varde Vest St.509 m
- E 20 - Esbjergmotorvejen14,1 km
- Adresse
- Vestergade 13
- Sagsnr.
- 670114002
- Ejendomstype
- Detail
- Årlig leje
- 515.350 kr./år
- Erhvervsareal
- 961 m²
Nøgletal
- Grundareal
- 999 m²
- Bebygget
- 684 m²
- Erhvervsareal
- 961 m²
- Etageareal
- 961 m²
Arealer
- Årlig leje
- 515.350 kr./år
- Månedlig leje
- 42.945 kr.
- Årlig leje pr. m²
- 536 kr.
- Bruttoleje pr. år
- 515.350 kr.
- Månedlig bruttoleje
- 42.945 kr.
- Årlig bruttoleje pr. m²
- 536 kr.
- Depositum
- 128.837 kr.
- Elektricitet
- Afregnes direkte til forsyningsselskab
- Momsregistreret
- Nej
- Afståelsesret
- Nej
Økonomi
- Uopsigelighed fra lejer
- Ja, efter nærmere aftale
- Uopsigelighed fra udlejer
- Ja, efter nærmere aftale
- Opsigelse
- Gensidig 6 mdrs. varsel til den 1. i en måned
- Indvendig vedligeholdelse
- Påhviler lejer
- Udvendig vedligeholdelse
- Påhviler udlejer
- Lejeregulering
- Hvert år pr.1/1 iht. NPI, min. 2 %
- Overtagelse
- Efter nærmere aftale
- Afståelsesret
- Nej
Lejeforhold
- Opvarmningstype
- Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)
- Antal etager
- 3
- Byggeår / Ombygget
- 1880 / 1993
- Omfattet af energimærke
- Ja
- Energimærke
- E
Ejendommen
Nyttige links
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
Jacob F. Aabling
Partner & Ejendomsmægler, MDE