Lager/Produktion fra EDC

Ålunden 2

6690 Gørding

5.500.000 kr.

Brugerejendom - 3.151 m²

Fleksibel lager/produktion på i alt 3.151 m² – velbeliggende på 7.268 m² stor, indhegnet hjørnegrund

• Velbeliggende lager-/produktion i industriområde i Gørding
• God forbindelse til om­kring­lig­gen­de vejnet, herunder Motorvej E20
• Veldisponeret ejendom med ca. 173 m² kontorafsnit og 2.978 m² produktion/lager
• Lager/produktion er i 3 sektioner på hver ca. 1.000 m2, bagerst med adgang til læsseramper
• Grunden er delvist befæstet (asfalteret), indhegnet hele vejen rundt og forsynet med 2 porte
• Ejendommen er sikret med gitre, sensorer, alarm- og over­våg­nings­sy­ste­mer for ca. 1 mio kr.

Med synlig beliggenhed i udbygget erhvervsområde i Gørding, udbydes her en veldisponeret lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom på en god regulær grund.

I nærområdet finder man forskellige former for industri- og hånd­værks­virk­som­he­der. Her er der god forbindelse til det om­kring­lig­gen­de vejnet og desuden kort afstand til Motorvej E20, få minutters kørsel væk.

Ejendommen er opført i 1979, om-/tilbygget i 1992 og rummer i dag et ad­mi­ni­stra­tions­af­snit på ca. 173 m² samt lager/produktion på ca. 2.978 m².

Lager- og pro­duk­tions­de­len er opført i en søjle-dra­ger­kon­struk­tion, med ydervægge i betonelementer og built up-tag (fladt tag) og er opdelt i 3 brandsektioner på hver ca. 1.000 m². Loftshøjden er op til ca. 3,95 m. mellem ståldragerne og ca. 3,1 m. derunder.

I den nordlige ende af lager/produktionen er der port ud til de 2 læsseramper, hvoraf den ene læsserampe er overdækket. I tilknytning hertil findes et afskærmet, uisoleret lager på ekstra 70 m².

På siden af lageret, ud mod den asfalterede plads, er ligeledes installeret en elektrisk port.

I bygningens sydlige ende ligger kontor- og ad­mi­ni­stra­tions­de­len på i alt ca. 173 m², hvor der er ensidig taghældning, som rummer kontor- og mødelokale, kantine/personalestue, indgangsparti med gangareal og mindre køkken samt særskilt bad og toilet. Der er direkte adgang til ad­mi­ni­stra­tions­de­len fra den asfalterede P-plads, hvor der er plads til ca. 25 biler.

Ejendommen blev i 2018 renoveret med bl.a. nyt tag på hele lagerdelen. Ligeledes blev der etableret hegn rundt om hele grunden med 2 elektroniske skydeporte. Oliefyret er udskiftet til fjernvarme, og der er etableret kal­o­ri­fer­blæ­ser i 2 af 3 sektioner, mens der er strålevarme i den 3. sektion.

Der er investeret for ca. 1 mio kroner i alarm- og over­våg­nings­sy­ste­mer, hvorfor ejendommen har en meget høj sik­ker­heds­klas­si­fi­ka­tion (tæt på sikringsklasse 50). Der er bl.a. overvågning i alle haller og udendørs rundt om hele bygningen, ligesom der er be­væ­gel­ses­sen­so­rer i alle rum. Der er desuden gitre for alle ovenlysvinduer, som tillige er udstyret med sensorer.

Ejendommen finder anvendelse inden for mange former for lager-, produktion-, og han­delsvirk­som­hed, herunder virksomheder med store sikkerhedskrav. Med en strømkapacitet på 400 ampere synes produktion desuden oplagt.

Selve grunden udgør 7.268 m², er indhegnet hele vejen rundt og delvist befæstet med asfalt.

Ejendommen kan også lejes – her henvises til sagsnr. 670114251.

OMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i den nordøstlige del af Gørding, i et udbygget erhvervsområde, som huser forskellige former for industri og hånd­værks­virk­som­he­der.

Som nærmeste nabo, som ligger for enden af Ålunden og som man deler den offentlige vendeplads med, ligger Kjærgaard Paprør A/S, der er den største aktør og markedsledende inden for produktion og salg af paprør i alle størrelser til det danske marked.

Selve Gørding er en stationsby i Sydvestjylland, som ligger i den østlige del af Esbjerg Kommune og har 1.758 indbyggere (2024). Efter jernbanen blev anlagt I 1874 voksede den lille landsby i de følgende årtier og fik fabrikker, forsamlingshus, kro, skole, læge, apotek, vindmølle, mejeri, missionshus og sågar eget elek­tri­ci­tets­værk. Dengang var Gørding opdelt i 2 klynger af bebyggelser, men voksende hastigt sammen frem til mel­lem­krig­sti­den, hvor byens udbygning stagnerede. Ved den nordlige ende af byen finder man Gørding Kirke, der stammer helt tilbage fra midten af 1100-tallet.

Hvor jernbanen tidligere havde afgørende betydning for byen, har den lette adgang til Motorvej 20 – ”Es­b­jerg­mo­tor­vej­en”, som blev færdiggjort i 1998 – i dag tillige en stor betydning for Gørding. Således ligger motorvejen kun ca. 4,7 km og få minutters kørsel herfra.

Faciliteter

Interiør

  • Bad og omklædning
  • Loftshøjde (3.95)

Exteriør

  • P-Pladser (25 stk)
  • Porte
  • Ramper
  • Udenomsarealer Delvist befæstet

Teknik

  • Kabling
  • Indlagt el, sikret med 400A (ampere)
  • Vinduestype Termo

Afstand til

  • Nørregade v Nørremarken (Gørding)948 m
  • Gørding St.1,7 km
  • E 20 - Es­b­jerg­mo­tor­vej­en5,1 km

Nøgletal

Adresse
Ålunden 2
Sagsnr.
670114209
Ejendomstype
Lager/Produktion
Handelstype
Brugerejendom
Pris
5.500.000 kr.
Etageareal
3.151 m²

Arealer

Grundareal
7.268 m²
Bebygget
3.151 m²
Erhvervsareal
3.151 m²
Kontorareal
173 m²
Pro­duk­tions­a­re­al
2.978 m²
Etageareal
3.151 m²

Økonomi

Pris
5.500.000 kr.
Pris/m²
1.745 kr.
Ejen­doms­skat­ter
7.278 kr.
Grundskyld
7.278 kr.
For­sik­rings­præ­mie
20.493 kr.
Vurderingsår
2022
Ejendomsværdi
2.950.000 kr.
Grundværdi
499.500 kr.

Ejendommen

Antal etager
1
Byggeår / Ombygget
1979 / 1992
Omfattet af energimærke
Nej