Langagervej 60
630.000.000 kr.
Nyhed
Markante ejendomme med stort fremtidigt potentiale, efterspurgte arealer og en ideel beliggenhed
Markante ejendommeLangagervej 60-72 & Essedal 6A-D omfatter en række moderne lager-, produktions- og administrationsbygninger i Glostrup med et samlet erhvervsareal på 93.919 m². Bygningerne er yderst attraktive blandt andet som følge af den særdeles gode beliggenhed på kanten af København, rummelige lagerfaciliteter og fleksible administrationsområder, som alle fremstår i høj kvalitet. Ejendommene har forskellige energimærkningskarakterer, som spænder fra A2015-D.
Fleksibilitet og potentiale
Ejendommene er velvedligeholdte og byder på betydelig fleksibilitet samt et stort udviklingspotentiale for fremtidige investorer og brugere. De varierede loftshøjder i lager- og produktionsbygningerne, kombineret med moderne og tilpasningsdygtige administrationsområder, skaber optimale rammer for yderligere værditilvækst og anvendelsesmuligheder.
Efterspurgte arealer
Markedslejen for industri- og logistikejendomme har oplevet massiv vækst i Københavns Omegn i løbet af det seneste årti. Udvikling tyder på, at der er en fortsat umættet efterspørgsel. Dette sker på baggrund af, at udviklingen i logistik- og industrimassen de senere år er stagneret eller faldet væsentligt i København og omegn.
Ikonisk ejendom
Siden 1963 har pelshuset, Kopenhagen Fur, haft nøglerne til den markante ejendom på Langagervej 60-72 & Essedal 6A-D. Kopenhagen Fur, som var et dansk andelsejet pelsauktionshus, blev stiftet i 1930 og var indtil den danske regerings nedlukning af minkerhvervet i Danmark verdens største pelsauktion med en markedsandel på 70%. Virksomheden var i pelsbranchen kendt for sin højkvalitetsproduktion og strenge kvalitetskontrol, som gjorde dansk pels til en luksusvare på det internationale marked. Sidste hammerslag for auktionshuset faldt i juni 2024.
Bygningerne på Langagervej 60-72 & Essedal 6A-D afspejler i høj grad Kopenhagen Furs udvikling over tid. Her er blandt andet etableret en markant auktionshal og dertilhørende udstillingsområder med plads til store forsamlinger, så de mange internationale købere kunne byde på skindene i realtid. Tillige er de store lager- og produktionsarealer udstyret med avancerede teknologiske løsninger og logistiksystemer for at understøtte den skærpede kvalitetskontrol af skindene, som Kopenhagen Fur var kendt for. Også et kreativt designstudie, Kopenhagen Fur Studio, blev etableret med det formål at udvikle innovativ pelsmode- og design.
Med hovedsædet på Langagervej og Essedal fungerede Kopenhagen Fur således som et vigtigt knudepunkt i den globale pelsindustri med status som verdens største pelsauktionshus og satte Danmark på verdenskortet som en førende pelsproducent.
Strategisk placering med fremtidigt potentiale
Med ejendommen får man en attraktiv og strategisk beliggende ejendom i Glostrup, der kombinerer funktionalitet med fremragende infrastruktur og et stort, uforløst udviklingspotentiale. Med et ekstraordinært stort grundareal og blanding af lager-, produktions- og kontorfaciliteter, er Langagervej 60 m.fl. ideel for virksomheder, der søger fleksibilitet og mange anvendelsesmuligheder.
Ejendommen byder på en beliggenhed blot 13 kilometer vest for Københavns centrum. Den nære placering til København gør ejendommen attraktiv for virksomheder, som ønsker nærhed til hovedstaden. Samtidigt giver den korte afstand til Motorring 3, hvor der er direkte adgang til Syd-, Vest- og Holbækmotorvejen, nem og hurtig adgang til resten af Danmark og de internationale transportkorridorer.
Denne attraktive beliggenhed er således bekvem for industri- og logistikvirksomheder med behov for effektiv transport til og fra ejendommen. Dertil er ejendommen særdeles velegnet til "last mile-logistik", da dens nære forbindelse til motorvejsnettet og hovedstaden muliggør hurtig og effektiv varelevering til byen. Samtidig ligger ejendommen omtrent 20 km fra Øresundsbroen, hvilket giver gode forbindelsesmuligheder til de øvrige nordiske lande.
Glostrup er i rivende udvikling, og ejendommens placering tæt på både boligområder og erhvervsmiljøer gør den attraktiv både nu og i fremtiden. Med mulighed for omdannelse til boligformål på sigt, kombinerer ejendommen et diversificeret erhvervspotentiale med et langsigtet, uforløst udviklings- og investeringspotentiale.
Afstand til
- Langagervej (Byparkvej)317 m
- Glostrup St.2,0 km
- E 47 - Motorring 32,4 km
- Glostrup St.2,4 km
- Adresse
- Langagervej 60
- Sagsnr.
- 114058133
- Ejendomstype
- Lager/Produktion
- Handelstype
- Brugerejendom
- Pris
- 630.000.000 kr.
- Etageareal
- 93.919 m²
Nøgletal
- Grundareal
- 80.113 m²
- Bebygget
- 37.105 m²
- Erhvervsareal
- 93.919 m²
- Kontorareal
- 13.695 m²
- Produktionsareal
- 80.224 m²
- Etageareal
- 93.919 m²
Arealer
- Pris
- 630.000.000 kr.
- Pris/m²
- 6.708 kr.
- Grundskyld
- 1.063.341 kr.
- Dækningsudgift
- 2.598.739 kr.
- Forsikringspræmie
- 1.127.028 kr.
- Vurderingsår
- 2018
Økonomi
- Antal etager
- 5
- Byggeår / Ombygget
- 1963 / 2017
- Omfattet af energimærke
- Ja
- Energimærke
- D
Ejendommen
Kenneth Hauge Jakobsen
Erhvervskonsulent