Hotel og Restaurant fra EDC

Havnevej 5C

9990 Skagen

8.100.000 kr.

Investering - 322 m²
Nyhed

Særdeles god synlighed og facade

• AAA-beliggenhed i Skagen
• Sjældent udbudt markant ejerlejlighed udlejet til caféformål
• Stærk facade på ca. 25 m
• Ca. 160 pladser til udeservering og ca. 75 indenfor
• Område i stærk udvikling

Ejendommen er opført med pudset facade malet gul og med tag belagt med røde teglsten. Ejendommen er oprindelig opført til Mejeri ”Norden”.
Ejer­lej­lig­he­der­ne 5C, D og E er slået sammen til én ejerlejlighed kaldet 5C.

Nærværende ejerlejlighed Havnevej 5C er opdelt i 2 lejemål beliggende hhv. i stueplan og på 1.sal. Der er ikke etableret fedtudskiller i lejemålene, hvilket kan bevirke problemer med afløb m.v.

Lejemålet i stueplan er udlejet til Golden Cafe. Det lejede omfatter i alt brutto 226 m² i stueplan og udeareal mod syd direkte op af ejendommen Havnevej 9.

Indenfor er der plads til ca. 75 gæster. Når sæsonen og når vejret tillader det, er der særdeles gode arealer til udeservering. På arealet mod syd er der ca. 88 siddepladser, og ud mod Havnevej er der ca. 84 siddepladser. Lejer/bruger skal betale leje for brug af arealet ud mod Havnevej til Frederikshavn Kommune. Udgiften hertil ca. kr. 33.750 ud fra et anslået areal på 75 m². Der betales kr. 450,- pr. m².

På 1. sal er der en lejlighed på 96 m², der er udlejet til beboelse til nabo Ristorante Italia. Ristorante Italia er ikke en del af den ejendom som sælges.

Ejendommen ligger helt optimalt for anvendelse til Detail, Cafe, Restaurant, Sportsbar mv.

Særlige vilkår:
Ejendommen udbydes til salg for Vesteraa 24 ApS under konkurs. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.

Købstilbud skal være skriftligt og angives med et fast bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte ”tilbudsblanket” i lukket kuvert mærket ”Tilbud på Thistedvej 62 – Sagsnr. 912111717” og afleveres til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. Købstilbud skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest:

Onsdag, den 2. maj 2025 kl. 12.00.

Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejen­doms­mæg­le­ren i henhold til Lov­be­kendt­gø­rel­se nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende for­an­stalt­nin­ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages for­ret­nings­mæs­sig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.

I forbindelse med afgivelse af købstilbud skal køber fremsende kopi af følgende dokumenter:
• Teg­nings­ud­skrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sy­ge­sik­rings­be­vis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.

Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud, vælge frit imellem de afgivne tilbud, søge at opnå overbud eller indgå kort forhandling med bydere.

Såfremt der gennemføres en anden budrunde, er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højest tilbud er accepteret. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Sælger tager snarest efter udløbet af tilbudsfristen den 2. maj 2025 kl. 12.00 stilling til de pågældende tilbud og meddeler accept eller afslag eller søger at opnå overbud eller forhandling.

Købesummen skal betales kontant senest pr. over­ta­gel­ses­da­gen. Købesummen forrentes fra for­fald­s­tids­punk­tet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, pt. 11,75% p.a.

An­svars­fra­skri­vel­se
Ejendommen og eventuelt medfølgende løsøre overdrages uden ansvar eller garanti for fejl og mangler af enhver art, herunder mangler ved tilbehør og løsøre. Køber kan således på intet tidspunkt gøre man­gels­ind­si­gel­ser gældende overfor konkursboet eller Skifteretten, det være sig krav om for­holds­mæs­sigt afslag i købesummen, ophævelse af handelen eller erstatning, selv om der skulle forekomme fejl eller mangler, herunder skjulte mangler ved det solgte. Parterne er enige om, at prisen er afstemt under hensyntagen til ovennævnte totale an­svars­fra­skri­vel­se.

Køber accepterer, at der ikke senere kan ske regulering af grundskyld, idet sælger er et dødsbo/konkursbo. Køber overtager således rettigheder og forpligtelser i henhold til modtagelse/efterbetaling af grundskyld for 2021, 2022 og 2023, med mindre regulering sker automatisk af myndighederne. På tidspunktet for underskrift af nærværende købsaftale er retstilstanden således, at der ikke sker automatisk regulering, men at den på opkræv­nings­tids­punk­tet værende ejer modtager opkrævning på ef­ter­re­gu­le­ring af grundskyld/udbetaling af for meget betalt grundskyld for ovennævnte år.

Afstand til

  • Havneplads (Skagen / Frederikshavn Kommune)177 m
  • Skagen St.465 m

Nøgletal

Adresse
Havnevej 5C
Sagsnr.
912111734
Ejendomstype
Hotel og Restaurant
Handelstype
Investering
Pris
8.100.000 kr.
Afkast
5,95 %
Etageareal
322 m²

Arealer

Boligareal
96 m²
Erhvervsareal
226 m²
Etageareal
322 m²

Økonomi

Pris
8.100.000 kr.
Pris/m²
25.155 kr.
Lejefaktor
15
Lejeindtægt
540.000 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
1.677 kr.
Årlige driftsudgifter
72.664 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
226 kr.
Afkast
5,95 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Ja
Moms­re­gi­stre­ret
Ja

Ejendommen

Byggeår / Ombygget
1942 / 1994
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
E