Bygaden 30
10.000.000 kr.
Ganløse Kro er en af de omkring hundrede danske privilegerede kroer, som stadig eksisterer
• Bygningen er udlejet til den kendte og velbesøgte Ganløse Kro• Velbeliggende i centrum af Ganløse tæt ved Ganløse forte (midte)
• Mulighed for udeservering både foran og bag ejendommen
• Gode arrangementsfaciliteter til bryllup, barnedåb, fødselsdag, konfirmation eller lignende
• Underholdning/forestillinger med bl.a. Ganløse Revyen og Den Danske Cabaret
• Stort og velindrettet industrikøkken
I centrum af Ganløse på Bygaden 30, 3660 Stenløse ligger den gamle Ganløse kro. Kroen har eksisteret siden 1688, men den nuværende krobygning er dog fra ca. 1900-tallet, hvor de seneste til/ombygninger er foretaget i 1977.
Kroens motto er ”mere end god mad” og da Ganløse Kro er kendt for sine hyggelige og intime lokaler, et personligt og folkeligt dansk køkken, adskillige arrangementer samt underholdning/forestillinger, så må man da konkludere, at de lever fuldt ud op til deres motto.
På kroen er der mulighed for at leje selskabslokaler som strækker sig fra 20 til 120 personer, lokalerne er fleksible og rummer mange muligheder for opdækning og formål, og de kan derfor danne en smuk ramme om enhver fest, uanset om det er et krobryllup, barnedåb, fødselsdag, konfirmation eller lignende. Festsalen med den store scene anvendes udover arrangementer også til underholdning/forestillinger bl.a. Ganløse Revyen, Den Danske Cabaret med flere.
Hovedejendommen er opført i to etager med gulpudsede mursten. Taget er overvejende tækket med røde teglsten fra 2007, dog er køkkenet og verandaen med fladt tag og tagpap mens terrassen er med fladt gennemsigtigt plasttag. Der er indlagt naturgas i ejendommen og isat termovinduer.
Det bebyggede areal på hovedejendommen er på 562 m², hertil skal lægges en udnyttet tagetage på 122 m². Stueplan anvendes udelukkende til erhverv og er indrettet med et stort industrikøkken med forberedelse, produktion og anretning samt opvask, lager og kølefaciliteter. I forlængelse af køkkenet er restaurant og bar, fordelt på flere mindre rum og med plads til ca. 50 gæster samt de mindre stuer ”Prinsessestuen” med plads til maks. 40 gæster og ”Rytterstuen” med plads til maks. 10 gæster. For enden af bygningen ligger ”Festsalen” og ”Verandaen”, hvor der er plads til henholdsvis 120 og 44 spisende gæster. Fra ”Festsal” og ”Veranda” er der adgang til ”Terrassen”. Terrassen er overdækket og opvarmet hele vinteren og med plads til 70 gæster. Her er der ligeledes etableret en bar.
De 122 m² på 1. sal er godkendt til beboelse og bl.a. indrettet med flere soveværelser, stue, kontor, toiletter, bad, tekøkken og lager. For enden er desuden indrettet lille omklædnings-/sminkerum med direkte nedgang til scenen i stueplan.
Udhuset bag hovedbygningen er på 74 m² og anvendes udelukkende til lager og opbevaring.
Foran ejendommen er et mindre flisebelagt areal til udeservering for kroens gæster. For enden af hovedbygningen er der etableret stor parkeringsplads befæstet med asfalt, mens der i den anden ende er mulighed for at parkere to busser eller lignende. På bagsiden af ejendommen og lige ud for den store overdækkede terrasse er der etableret stort smukt haveareal.
Ganløse ligger i Nordsjælland og er en by med ca. 2.900 indbyggere. Byen befinder sig i Egedal Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
Ganløse var oprindelig en landsby med huse og gårde placeret omkring forten (bycentrum). I midten af 1960’erne påbegyndtes parcelhusbyggeriet, byens struktur har man dog bevaret, da byudviklingen er sket ud fra det gamle bycentrum.
Rytterskolen fra ca. 1724 fungerede som skole indtil 1943, hvor der blev opført en centralskole. I dag er Rytterskolen sæde for sogneadministrationen og byens foreningsliv. Møllen blev rejst i 1863 og mølledriften ophørte i ca. 1937. En overgang blev møllen anvendt til beboelse men fra 1970 har den fungeret som beboerhus, drevet af byens borgere. Kirken stammer fra middelalderen. Efter Frederikssundbanens åbning i 1879 blev der etableret daglig forbindelse med postvogn fra Ganløse Kro til Måløv Station – fra 1920 med automobilkørsel. Ganløse Kro, hvis historie går tilbage til 1600-tallet, fik sin nuværende bygning ca. år 1900.
Byen har enkelte dagligvarebutikker. Biblioteket huser også Stenløse Lokalarkiv. Lyngevej, Farumvej, Måløvvej, Damvadvej og Hesselvej udgår fra den gamle forte og afspejler grænserne mellem vangene, der udgjorde hovedstrukturen i det gamle landbrugssamfund.
Faciliteter
Interiør
- Fælles mødelokale
- Fælles reception
Teknik
- Vinduestype Termo
Afstand til
- Ganløse Kro (Bygaden)99 m
- 16 - Hillerødmotorvejen9,8 km
- Adresse
- Bygaden 30
- Sagsnr.
- 181014638
- Ejendomstype
- Hotel og Restaurant
- Handelstype
- Investering
- Pris
- 10.000.000 kr.
- Afkast
- 6,73 %
- Etageareal
- 758 m²
Nøgletal
- Grundareal
- 2.888 m²
- Bebygget
- 562 m²
- Boligareal
- 122 m²
- Erhvervsareal
- 562 m²
- Etageareal
- 758 m²
Arealer
- Pris
- 10.000.000 kr.
- Pris/m²
- 13.193 kr.
- Lejefaktor
- 12.48
- Lejeindtægt
- 801.461 kr.
- Årlig lejeindtægt pr m²
- 1.057 kr.
- Årlige driftsudgifter
- 146.004 kr.
- Årlige driftsudgifter pr m²
- 193 kr.
- Afkast
- 6,73 %
- Afskrivningsberettiget
- Ja
- Momsregistreret
- Nej
Økonomi
- Forsikringen omfatter:
- Brand, Bygning, Udvidet rørskade, Svamp/Insekt
- Byggeår / Ombygget
- 1688 / 1977
- Omfattet af energimærke
- Ja
- Energimærke
- D
Ejendommen
Nyttige links
Michael Thodsen
Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE