Hotel og Restaurant fra EDC

Skovnæsvej 2

3630 Jægerspris

8.250.000 kr.

Investering - 1.221 m²

Færgelundens Motel og Kursuscenter

• Idyllisk beliggenhed tæt ved og med udsigt over Roskilde Fjord
• Frederikssund Golfklub ligger kun ca. 200 m fra ejendommen
• Gode væ­rel­ses­fa­ci­li­te­ter
• Gode møde- og kur­sus­fa­ci­li­te­ter
• Få minutters kørsel til Frederikssund by
• Afstandene til København og Roskilde er henholdsvis 40 km og 30 km
• Restaurantens daglige åbningstid mandag-fredag er fra 17.30 – 20.00

Ejendommen, som har en særdeles attraktiv og idyllisk beliggenhed tilbagetrukket fra Skovnæsvej med udsigt over Roskilde Fjord og til Frederikssund, indeholder foruden kursus-/konference-faciliteter 67 værelser, heraf 5 com­fort­væ­rel­ser og 2 enkeltværelser. Ho­tel­væ­rel­ser­ne er overordnet fordelt på 4 selvstændige bygninger omkranset af små terrasser og gårdrum. En 5. bygning kaldet ”Vikingehallen” er indrettet dels som stort festlokale eller til afholdelse af møder/konferencer.

Den oprindelige bygning kaldet ”Lundehuset” indeholder i dag diverse møde- og kursuslokaler. I tilknytning til denne bygning forefindes en bygning indeholdende centerets moderne køkken.

Den øvrige del af grundarealet (fordelt på 2 matrikler) er udlagt med store, grønne græsarealer og tre af ejendommens sider omkranses af Færgelundens skov. Der er gode par­ke­rings­for­hold på ejendommen, hvor der i øvrigt er opsat 2 el- ladestandere. Vejen til ejendommen er en grusvej.

Bygningen ”Lundehuset” blev oprindelig opført som sommerbolig for Kong Frederik VII´s advokat og blev senest totalrenoveret i 2005. Bygningen er opført i gule mursten i 2 etager med stor udendørs træterrasse. Taget er et sadeltag, tækket med tagpap. Ejendommens vinduer er med termoglas.

Ejendommens øvrige bygninger er alle opført i et plan og fremtræder med gråmalede træfacader, termovinduer. Tagene på de 4 af bygningerne er tækket med tagpap og taget på fest-/kur­sus­byg­nin­gen kaldet Vikingehallen er tækket med skifereternit. Vinduerne i denne bygning er ligeledes termovinduer. Alle bygninger opvarmes ved el iflg. BBR.

Ejendommen ligger på den vestlige side af Kronprins Frederiks Bro der løber over Roskilde Fjord fra Frederikssund til Jægerspris.

På trods af nærheden til Frederikssund er ejendommen beliggende i Jægerspris. Jægerspris er en by i Nordsjælland med ca. 4.100 indbyggere, beliggende kun ca. 6 kilometer nordvest for Frederikssund. Byen opstod cirka i 1870 omkring Jægerspris Slot.

Af seværdigheder kan nævnes møllen fra Christian 4.’s tid, opført første gang omkring 1415, den nuværende mølle er dog fra 1854. Herudover har området flere kirker med gamle kalkmalerier og et egnsmuseum i Færgegården ved Kronprins Frederiks Bro.

I Jægerspris Nordskov nord for Jægerspris findes Kongeegen (1500-2000 år gammel) og resterne af Storkeegen (ca. 1000 år gammel) og Snoegen (600-700 år gammel).

Frederikssund som ligger på den anden side af Kronprins Frederiks Bro er en stationsby i Nordsjælland med ca. 17.150 indbyggere ved Roskilde Fjord. I 1652 blev Frederikssund navngivet efter den siddende konge, Frederik III, og fik køb­stads­ret­tig­he­der i 1810. Frederikssund var tidligere ladeplads for Slangerup.

Byen er kendt for det årlige Vikingespil, som er et stort udendørs teater, og J.F. Willumsens Museum. Frederikssund forbindes med Hornsherred via Kronprinsesse Marys Bro og Kronprins Frederiks Bro, indviet i 2019 og 1935. S-tog til København med linje C.

Både Jægerspris og Frederikssund ligger i Frederikssund Kommune og hører under Region Hovedstaden.

Faciliteter

Interiør

  • Fælles mødelokale
  • Fælles reception

Teknik

  • Vinduestype Termo

Afstand til

  • Færgegård (Skovnæsvej)287 m
  • Frederikssund St.3,5 km
  • 16 - Hil­le­rød­mo­tor­vej­en22,1 km

Nøgletal

Adresse
Skovnæsvej 2
Sagsnr.
181014637
Ejendomstype
Hotel og Restaurant
Handelstype
Investering
Pris
8.250.000 kr.
Afkast
9,03 %
Etageareal
1.221 m²
Kælder
22 m²

Arealer

Grundareal
16.784 m²
Bebygget
1.054 m²
Erhvervsareal
1.221 m²
Etageareal
1.221 m²
Kælder
22 m²

Økonomi

Pris
8.250.000 kr.
Pris/m²
6.757 kr.
Lejefaktor
10.37
Lejeindtægt
795.600 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
651 kr.
Årlige driftsudgifter
82.978 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
68 kr.
Afkast
9,03 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Ja
Moms­re­gi­stre­ret
Ja

Ejendommen

Forsikringen omfatter:
Brand, Bygning, Udvidet rørskade, Svamp/Insekt
Byggeår / Ombygget
1900 / 1996
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
F