Detail fra EDC

Bispensgade 16 ST MF & ST TV

9000 Aalborg

13.250.000 kr.

Investering - 388 m²
Nyhed

Særdeles god placering

• Flot og markant ejendom
• Attraktiv beliggenhed i Bispensgade
• 2 ejer­lej­lig­he­der på hhv. 276 m² og 109 m²
• Stærk facade på ca. 30 meter
• Velholdte lejemål med Synoptik som ankerlejer

Ejendommen består af 2 ejer­lej­lig­he­der beliggende i en smuk ejendom.

Placeringen er god i den midterste del af Bispensgade.

De 2 ejer­lej­lig­he­der er udlejet til hhv. Synoptik A/S og N.G.P Retail Aalborg ApS.

Sidstnævnte lejemål på i alt 220 m² er fordelt med 61 m² i stueetage samt 159 m² i flot renoveret kælder. Synoptiks lejemål er på 158 m² i stueetagen.

Begge ejer­lej­lig­he­der fremstår i god stand.

I umiddelbar nærhed forefindes Espresso House, Humac, Napapijri, H&M, GinaTricot, Klitgaard Ure, Pieces Normal m.fl.

Bispensgade, der er en del af Aalborgs gågadenet, forbinder Vesterbro mod vest med Østerågade/Nytorv mod Øst. Bispensgade huser en række ud­valgs­va­re­bu­tik­ker samt restaurationer.

Særlige vilkår:
Ejendommen udbydes til salg for Vesteraa 24 ApS under konkurs. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.

Købstilbud skal være skriftligt og angives med et fast bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte ”tilbudsblanket” i lukket kuvert mærket ”Tilbud på Bispensgade 16 – Sagsnr. 912111732” og afleveres til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. Købstilbud skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest:

Onsdag, den 2. maj 2025 kl. 12.00.

Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejen­doms­mæg­le­ren i henhold til Lov­be­kendt­gø­rel­se nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende for­an­stalt­nin­ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages for­ret­nings­mæs­sig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.

I forbindelse med afgivelse af købstilbud skal køber fremsende kopi af følgende dokumenter:
• Teg­nings­ud­skrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sy­ge­sik­rings­be­vis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.

Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud, vælge frit imellem de afgivne tilbud, søge at opnå overbud eller indgå kort forhandling med bydere.

Såfremt der gennemføres en anden budrunde, er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højest tilbud er accepteret. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Sælger tager snarest efter udløbet af tilbudsfristen den 2. maj 2025 kl. 12.00 stilling til de pågældende tilbud og meddeler accept eller afslag eller søger at opnå overbud eller forhandling.

Købesummen skal betales kontant senest pr. over­ta­gel­ses­da­gen. Købesummen forrentes fra for­fald­s­tids­punk­tet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, pt. 11,75% p.a.

An­svars­fra­skri­vel­se
Ejendommen og eventuelt medfølgende løsøre overdrages uden ansvar eller garanti for fejl og mangler af enhver art, herunder mangler ved tilbehør og løsøre. Køber kan således på intet tidspunkt gøre man­gels­ind­si­gel­ser gældende overfor konkursboet eller Skifteretten, det være sig krav om for­holds­mæs­sigt afslag i købesummen, ophævelse af handelen eller erstatning, selv om der skulle forekomme fejl eller mangler, herunder skjulte mangler ved det solgte. Parterne er enige om, at prisen er afstemt under hensyntagen til ovennævnte totale an­svars­fra­skri­vel­se.

Køber accepterer, at der ikke senere kan ske regulering af grundskyld, idet sælger er et dødsbo/konkursbo. Køber overtager således rettigheder og forpligtelser i henhold til modtagelse/efterbetaling af grundskyld for 2021, 2022 og 2023, med mindre regulering sker automatisk af myndighederne. På tidspunktet for underskrift af nærværende købsaftale er retstilstanden således, at der ikke sker automatisk regulering, men at den på opkræv­nings­tids­punk­tet værende ejer modtager opkrævning på ef­ter­re­gu­le­ring af grundskyld/udbetaling af for meget betalt grundskyld for ovennævnte år.

Afstand til

  • Nytorv (Østeraagade / Aalborg)196 m
  • Aalborg St.924 m
  • E 45 - Nordjyske Motorvej3,4 km

Nøgletal

Adresse
Bispensgade 16 ST MF & ST TV
Sagsnr.
912111732
Ejendomstype
Detail
Handelstype
Investering
Pris
13.250.000 kr.
Afkast
8,93 %
Etageareal
388 m²
Kælder
133 m²

Arealer

Etageareal
388 m²
Kælder
133 m²

Økonomi

Pris
13.250.000 kr.
Pris/m²
34.149 kr.
Lejefaktor
10.96
Lejeindtægt
1.208.483 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
3.114 kr.
Årlige driftsudgifter
62.872 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
162 kr.
Afkast
8,93 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Ja
Moms­re­gi­stre­ret
Ja

Ejendommen

Byggeår / Ombygget
1908
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
C