Blandet ejendom fra EDC

Jægergårdsgade 43

8000 Aarhus C

8.500.000 kr.

Brugerejendom - 197 m²

Charmerende og velholdt ejendom i Aarhus

• Charmerende ejendom på Jægergårdsgade
• Erhvervsdelen i stuen udlejet til købmandsbutik
• Beboelsesdelen overtages til købers disposition
• Stor og ugeneret tagterrasse
• God placering på én af Aarhus’ mest livlige og autentiske gader

Ejendommen på Jægergårdsgade 43 er opført tilbage i 1882 og består af 4 etager – en stueetage på 81 m² hvorfra der i mange år har ligget en økologisk køb­mands­for­ret­ning – RenKost - som mange Aarhusianere vil kunne nikke genkendende til. Butikken har også adresse i den tilstødende bygning – Jægergårdsgade 45 – hvor der er et lidt større erhvervsareal på 140 m². På ejendommens facade er der 2 døre – 1 dør ind til butikken og 1 dør til den op-gang som fører op til ejendommens lejlighed.

På 1. salen er der fra entréen adgang til et lille gæstetoilet samt boligens samlingspunkt – nemlig køkken og stue. Køkkenet er af ældre dato i landlig stil og køkkenøen skaber en naturlig opdeling mellem stue og køkken på en meget fin måde, som imødekommer de flestes ønsker til en ideel indretning af hjemmets hjerterum. Én af ejendommens helt store aktiver er den store terrasse som er bygget udover erhvervsdelen i stueetagen. I sommerhalvåret
fungerer den store terrasse som en forlængelse af stuen og opfordrer til mange hyggelige stunder.

På 2. salen er der 2 værelser, et badeværelse samt en sauna – og helt øverst på 3. sal er der yderligere 2 værelser, som godt kunne lægges sammen til ét stort soveværelse med walk-in.

Ejendommen er beliggende midt på den populære Jægergårdsgade, centralt i Aarhus Centrum. En gade der om nogen har opnået en markant og positiv udvikling fra ”halv-snusket” område med billige bodegaer og deslignende til hypet kvarter med små hyggelige cafeer og spe­ci­al­bu­tik­ker – lidt som kendetegnet for Lat­i­n­er­kvar­te­ret.

I takt hermed er kvm-priserne røget i vejret og hver mulighed bliver udnyttet ift. om- eller tilbygninger, hulud­fyld­nin­ger osv. I den ene ende af hvor Jægergårdsgade møder M.P. Bruuns Gade ligger Aarhus´ primære shopping-center Bruuns Galleri og i den anden ende krydses Frederiks Allé.

Her er man tæt på det meste og i gåafstand til resten af byens primære faciliteter.

Faciliteter

Exteriør

  • Tagterrasse

Nøgletal

Adresse
Jægergårdsgade 43
Sagsnr.
810002782
Ejendomstype
Blandet ejendom
Handelstype
Brugerejendom
Pris
8.500.000 kr.
Etageareal
197 m²

Arealer

Grundareal
119 m²
Bebygget
81 m²
Erhvervsareal
81 m²
Butiksareal
81 m²
Etageareal
197 m²

Økonomi

Pris
8.500.000 kr.
Pris/m²
43.147 kr.
Vurderingsår
2020
Ejendomsværdi
3.850.000 kr.
Grundværdi
535.500 kr.

Ejendommen

Byggeår / Ombygget
1982 / 1996
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
B