Spændende projekt med byggetilladelse til 7 rækkehuse
Lemvigvej 46A-G omfatter et grundstykke på 2.185 m², der af køber overtages inklusiv byggetilladelse til 7 stk. rækkehuse omfattende følgende;
98 m² rækkehus med tilhørende carport på 13 m2 og skur/udhus på 4 m².
Der henvises endvidere til det foreliggende projektmateriale hvorudfra byggetilladelsen (2024) er udstedt af Aalborg Kommune. I projektmaterialet udarbejdet af ingeniører, brandmyndighed og arkitekter, er der foretaget boreprøver, udmatrikuleret 7 grunde samt afsat vej på grunden (klar til asfaltering). Projektmaterialet medfølger til køber.
Køber har således mulighed for at påbegynde et attraktivt tæt-lavboligprojekt, umiddelbart efter sin overtagelse af jorden.
Ifølge nuværende ejer, kan der på grundstykket opføres i alt 720 m² beboelse. Dette svarer til en pris ekskl. moms pr. byggeretsmeter på kr. 4.166, hvor det bemærkes at udstykningsplan og materialet, der ligger til grund for byggetilladelse, er i sin helhed betalt af nuværende ejer.
Området egner sig godt til opførelse af rækkehusbyggeri til detailsalg, og i særdeleshed også til udlejningsbyggeri qua den korte afstand til Universitetet og det nye universitetshospital og uddannelsesinstitutioner i øvrigt.
Kopi af udførligt projektmateriale, herunder geoteknisk undersøgelse- og arkæologisk undersøgelse mv., kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech.