Præsentabel ejendom med mange anvendelsesmuligheder i Hadsund
Regulær ejendom i det populære og veletablerede industriområde i Hadsund på 1.162 m².
Ejendommen er tidligere anvendt til engrosbutik, er også ideel til lager og produktionsformål mv.
Lokalerne er inddelt i tre regulære haller. I gavlen er der velfærdsafsnit med frokoststue, kontorer og toiletter.
Indgang sker via flot indgangsparti med skydedøre. Herudover er der rulleport, samt en dobbeltdør til varerind-og udlevering.
Der er ca. 3.5 m i loftshøjde til spær.
Der er perlestensgulv i den ene af hallerne og i de to andre er der betongulv med epoxybelægning. Lofterne er beklædt med troldtektplader, og taget er tagpap. Der er vinduesbånd som giver et godt og naturligt lys i ejendommen.
Parkerings- og oplagringspladsen foran ejendommen er befæstet med coloc-sten.
Der er fjernevarme i ejendommen, som kører via strålevarme og kalorieferer.
Lokalplanen tillader følgende anvendelser:
Området udlægges til erhvervsområde for industrivirksomheder, værksteds- og håndværkerfirmaer, en-gros virksomheder, vareterminaler samt visse andre virksomheder i almindelighed, der ikke ved specielle generende egenskaber som støj, lugt, røg, rystelser eller udseende eller ved fremkaldelse af uforholdsmæssige store mængder spildevand vil være til væsentlig ulempe for de øvrige virksomheder.