Charmerende boligudlejningsejendom i Randers C
Ejendommen, der tidligere har været en andelsboligforening, der blev opløst i forbindelse med sælgers køb af ejendommen, indeholder 16 lejemål i varierende størrelser fra 50-57 m².
Lejlighederne er overordnet i god stand, og flere af dem har plankegulve og stuklofter.
Ejendommen er opført i 1919 og er løbende moderniseret bl.a. med flot inddækning af kviste.
Ejendommen er opført i røde mursten og har rødt tegltag (tag og tagkonstruktion er ca. 10 år gammel) samt trævinduer med termoruder.
Murværk, tagkonstruktion og døre/vinduer fremstår velholdt og i rigtig god stand.
På ejendommens bagside er der et hyggeligt gårdareal med udgang til grønt område.
Herudover er der et udhus i haven til opbevaring.
Ejendommen indeholder kælder med vaskeri.
Ejendommen er beliggende i udkanten af Randers midtby i et roligt kvarter.
Lejerne har indkøb og skole indenfor overskuelig afstand, ligesom der kun er få minutters gang til banegården og centrum.