Ejendom med både bolig og erhverv – centralt i Tørring
På hjørnet af Sønderbrogade i Tørring udbydes denne ejendom med en attraktiv kombination af erhverv og bolig.
Ejendommen består af et erhvervslejemål med en årlig huslejeindtægt på ca. 110.000 kr., hvilket giver en stabil indtægt fra første dag. Lejemålet er beliggende i en synlig og central placering i byen med god tilgængelighed.
Derudover rummer ejendommen en bolig, som har potentiale til at blive en indbydende ramme for ny beboelse eller udlejning. Boligen kræver dog en opfriskning, herunder etablering af nyt køkken, før den er indflytningsklar.
Med den faste lejeindtægt fra erhvervsdelen er der mulighed for at bo særdeles billigt i boligdelen, så længe erhvervslejemålet er udlejet.
Ejendommen er derfor en oplagt mulighed for både investorer og købere, der ønsker at kombinere privat beboelse med en solid lejeindtægt.