Butiks- og kontorejendom med projektpotentiale
• Erhvervsejendom med 3 etager og kælder
• Strøgejendom med 389 m² erhvervsareal samt ejerlejlighed på 397 m² til erhvervsareal
• Attraktivt beliggende med Hotel Randers som nabo
• Centralt beliggende projektmulighed
• Stueplan med glasfacade mod hovedstrøg samt stor gårdhave
Ejendommen, der står tom, er beliggende i hjertet af Randers med facade mod hovedstrøget.
Ejendommen består af Torvegade 9 og en ejerlejlighed (nr. 24) beliggende Torvegade 1. Disse er beliggende i forlængelse af hinanden.
Torvegade 9 er på 3 etager tillige med en kælder på 98 m² og med i alt 389 m² erhvervsareal. Stueetagen ligger med glasfacade direkte ud til hovedstrøget og vil være velegnet til både butik og restauration. Der er direkte adgang til højloftet kælder, som vil kunne anvendes til lager. Etagerne på 1. og 2. sal på henholdsvis 98 og 70 m², kan med fordel indrettes til beboelse betinget af kommunal godkendelse.
Torvegade 1, ejerlejlighed nr. 24 er beliggende bag ved Torvegade 9 og er i umiddelbar forlængelse heraf. Ejendommen, der består af i alt 397 m² erhvervsareal har selvstændig adgang fra Torvegade 9 og har eksklusiv brugsret til et større gårdareal. Erhvervsarealet fordeler sig på stueplan med 314 m² og mezzanin på 83 m².
Udover at aktivere ejendommen som butiks- og kontorejendom kunne det overvejes at lægge ejendommene sammen og etablere et større detail- eller restaurantsareal i stueplan på ca. 433 m². Endeligt kunne det overvejes at etablere boliger på 1 og 2 sal i Torvegade 9 eller bagved i ejerlejlighed nr. 24.