Attraktiv erhvervsejendom i Skejby – ideel til produktion, lager og e-handel
Velbeliggende erhvervsejendom i det attraktive erhvervsområde Skejby i det nordlige Aarhus udbydes nu til salg og/eller udlejning. Ejendommen råder over ekstraordinær høj el-kapacitet på hele 500 AMP, etableret i forbindelse med tidligere trykkerivirksomhed, hvilket gør ejendommen særdeles velegnet til produktion, teknisk tunge virksomheder og specialiseret drift.
Samtidig henvender ejendommen sig i høj grad til logistik- og e-handelsvirksomheder, der prioriterer nærhed til motorvejsnettet, fleksible arealer og gode adgangsforhold.
Ejendommen
Ejendommen omfatter i alt 2.722 m² og fremstår præsentabel med pudsede mørkegrå facader kombineret med brune søstenselementer. Arealerne er funktionelt opdelt i:
• Kontor- og velfærdsarealer: 814 m²
• To isolerede og opvarmede lager-/produktionshaller: 1.908 m²
Lager- og produktionsarealer
De to regulære og søjlefrie haller ligger parallelt med intern gennemgang, hvilket giver stor fleksibilitet i indretningen.
Loftshøjde:
• 2,8 m under spær
• 3,8 m i kip mellem spær
• Sidehøjde: 3,1 m
• Hallerne er i dag opdelt med lette skillevægge, som nemt kan fjernes efter behov
• Lyst og behageligt arbejdsmiljø med vinduespartier og ovenlysvinduer
• Epoxymalede betongulve med høj bæreevne – velegnet til maskiner og tung drift
• 500 AMP strømkapacitet – klar til krævende produktions- eller tekniske installationer
Adgang via 3 aluhejseporte i terræn:
• 2 porte: 2,6 x 3,6 m (h x b)
• 1 port: 2,6 x 3,0 m (h x b)
Kontor- og velfærdsafsnit
Kontorarealerne er velindrettede og fleksible med en kombination af kontorer og mødelokaler i varierende størrelser.
• Gode lysforhold via store facadevinduer
• Systemlofter med integreret belysning
• Gulvbelægning i tæpper, linoleum og klinker
• Flere kontorer er udstyret med varmepumper (køl/varme) for optimalt indeklima
• Toilet- og badefaciliteter
• Tidligere restaurant/kantine med eksisterende køkkenfaciliteter, hvilket giver oplagte muligheder for personalekantine