Helt nyistandsat café i Latinerkvarteret
• Helt nyistandsat
• Flotte materialer
• Hyggeligt gårdmiljø til udeservering
• Optimal placering
Midt i det stemningsfulde Latinerkvarter udlejes dette charmerende og gennemrenoverede cafélejemål, der forener historisk atmosfære med moderne funktionalitet. Beliggenheden er ideel – omgivet af ikoniske naboer som Drudenfuss, Café Englen, Smykbar og Restaurant Slap Af, i et område kendt for sin store diversitet, livlige byliv og kreative energi.
Lejemålet er indrettet med en flot cafédel med smukke trægulve, veludført bar-/diskområde samt et indbydende udeserveringsareal i gården, der skaber en hyggelig og afslappet stemning. Akustikken i lokalet er behagelig, da der er etableret akustikdæmpende felter i loftet, hvilket giver en rolig og behagelig atmosfære for gæsterne.
Køkkenet har malet betongulv, effektiv ventilation og en praktisk opvaskeafdeling – perfekt til café- og let madproduktion. Derudover findes et pænt kundetoilet samt handicapvenlig adgang.
I kælderen er der skabt et ekstraordinært flot og funktionelt areal – nyistandsat med malede betongulve, god loftshøjde, grovkøkken og personaletoilet. Et oplagt rum til forberedelse, lager eller personalefaciliteter.
Lejemålet fremstår indflytningsklart og er ideelt for den, der ønsker at drive café eller mindre spisested uden varmt køkken i Aarhus’ mest autentiske og eftertragtede bydel.