Lager/logistik-ejendom på 1.697 m2 tæt på Skive
Velindrettet lager/logistik ejendom beliggende i Oddense på Salling – tæt på Skive.
Denne lager/produktions-ejendom på 1.697 m2 er oprindeligt opført i 1974 som møbelfabrik, og har indtil nu fungeret som Outlet til salg af møbler.
Udvendigt er ejendommen beklædt med stålplade på siderne og taget er klassisk bølgeeternit-tag, hvor dele af taget er originalt, og andre dele af taget er løbende skiftet igennem årene.
Indvendigt er ejendommen fuldt isoleret, og i dele af ejendommen er loftet beklædt med Troltekt-akustikplader (resten er forberedt til det).
Udover lager/produktionshallerne er der toilet og kontor centralt placeret i ejendommen.
Ejendommen er pt. uden varmekilde, da det eksisterende oliefyr er defekt – ny ejer har derfor selv mulighed til at vælge hvilken varmekilde man ønsker at opsætte efterfølgende.
Ejendommen er til omgående overtagelse.