Unik domicilejendom i attraktive Glyngøre
Denne helt unikke domicilejendom er opført i 1993 og er om- og tilbygget i 2010. Ejendommen er opført i luksuriøse materialer og fremtræder særdeles præsentabel.
Ejendommens samlede areal udgør 1.391 m2, hvoraf 467 m2 er registret som bolig. Kælderarealet udgør 485 m2. Ejendommen er beliggende på en 8.400 m2 stor grund, der primært er udlagt i en parklignende have.
Ejendommen er opført i gule teglsten og belagt med tagpap. Store glasflader og rytterlys gennem hele tagets længde sikrer, sammen med de hvide vandskurede vægge, at hele ejendommen fremstår lys og meget indbydende.
Stuetagen er er indrettet med stort indgangsparti i glas, der giver adgang til stor marmorbelagt fordelingsgang med åbent dæk til 1. sal med ovenlysvinduer. Stueetagen er indrettet til bolig med store rum med mange lækre detaljer og fyldt op med kvalitetsmaterialer. Der er endvidere udgang til stor flisebelagt altan.
1.sal er indrettet med 10 kontorer/værelser samt stort badeværelse.
Kælderarealet indeholder store disponible rum, teknik og fyrrum samt en lækker stor garage med 2 automatporte.
Ejendommen har separat elevatortårn, så elevator kan tages fra p-pladsen foran ejendommen til gangbro til boligdelen. Der er gode parkeringsfaciliteter ved ejendommen.
En meget sjældent udbudt ejendomstype i særdeles høj kvalitet. Ejendommen vil være oplagt til flot og præsentabelt firmadomicil, fantastisk bolig eller en kombination af begge dele.