Moderne bilhus/investeringsejendom med attraktiv lejer og lang uopsigelighed!
Denne markante og præsentable erhvervsejendom fremstår totalrenoveret og i særdeles flot stand. Ejendommen er attraktivt udlejet til solide lejere og rummer en lang række funktionelle og moderne faciliteter, der gør den velegnet til både bilhandel, undervisning, administration og lettere produktion eller værkstedsdrift. Ejendommen er kompromisløst opført i 1999, med sans for kvalitet og materialevalg og er sidenhen renoveret til prisvindende bilhus, igen kompromisløst, med fokus på optimering af arbejdsgangen i et moderne bilhus.
Stueplan: STS Biler A/S er primær lejer og benytter stueetagen til bilhus med en eksklusiv og præsentabel biludstilling samt moderne kontorer og kundeområder. STS Biler A/S har en lejebinding frem til september 2032, hvilket giver investoren tryghed og stabilitet.
Underetage/parterre: Imponerende værkstedsafdeling med ekstraordinær loftshøjde, flere porte og alle nødvendige moderne faciliteter. Et effektivt og velindrettet område til servicering, reparation og klargøring.
1. sal: Denne etage indeholder lejlighed/kontor samt danseskole:
Lejligheden anvendes i dag som kontor og administration. Indrettet med bl.a. badeværelse med spa, altan og adgang til stor tagterrasse. Et attraktivt og fleksibelt område med mange anvendelsesmuligheder.
Danseskolen råder over to store, lyse sale med foldevæg, der muliggør sammenlægning til én stor sal. Derudover er der et rummeligt venteområde for forældre og pårørende. Området anvendes også lejlighedsvis af STS Biler til større møder og uddannelsesaktiviteter.
Yderligere faciliteter:
Elevator giver nem adgang til alle etager Gode parkeringsforhold med ladestandere
Sælges som udgangspunkt som selskabshandel, hvor der er pt. udskudt skat på kr. 2.400.000.