Eksklusivt kontordomicil med facade mod Dronningens Boulevard
Dette enestående lejemål byder på noget ud over det sædvanlige. Med sin markante facade ud mod Dronningens Boulevard og sin smagfulde, eksklusive indretning er her skabt de ideelle rammer for virksomheden, der ønsker at fremstå professionel, moderne og repræsentativ. Det kunne være virksomheder inden for design, advokat, revisor, bank, fitness, konsulentydelser, tech eller andre brancher, der søger et imponerende miljø med høj sikkerhed og god funktionalitet. Domicilet er desuden udstyret med moderne klimaanlæg.
Lejemålet er fordelt på to plan og imponerer fra første øjeblik med sin generøse loftshøjde og det naturlige lys, der strømmer gennem lokalerne. I stueplan mødes man af en elegant foyer, der sætter tonen for resten af ejendommen. Herfra åbner et lyst og rummeligt kontorlandskab sig, hvor medarbejdere kan arbejde i inspirerende omgivelser. Indretningen rummer tre flotte mødelokaler, et funktionelt te-køkken samt et handicaptoilet og separate herre- og dametoiletter. Hertil kommer et velkomstområde, to sikringsrum, et pakkerum og et kontor – alt udført i materialer af høj kvalitet, der vidner om sans for detaljen og en klar ambition om at skabe et arbejdssted ud over det sædvanlige. De to store sikringsrum, er begge udført i sikringsklasse 50 – det højeste niveau for sikring – og egnet til opbevaring af værdigenstande, våben, dokumenter eller dyrt teknisk udstyr. Hele bygningen er desuden udstyret med et avanceret alarmsystem, der sikrer omfattende beskyttelse døgnet rundt.
På første sal fortsætter den eksklusive stil. Her findes en indbydende kantine med flot lysindfald, hvor medarbejderne kan nyde pauser og sociale stunder. Et te-køkken, et vaskeri, et depot, to toiletter, to selvstændige kontorer og to mødelokaler, der svæver elegant over kontorlandskabet i stueplan, fuldender indretningen. De gennemtænkte løsninger og den luftige arkitektur skaber en særlig stemning, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd.
Ejendommen tilbyder desuden særdeles gode parkeringsforhold lige ved døren, hvilket gør hverdagen nem for både medarbejdere og gæster. Beliggenheden, kun 2,3 kilometer fra Herning centrum, sikrer nem adgang til byens faciliteter, offentlig transport og motorvejsnettet – alt sammen med en synlig og attraktiv adresse, der styrker virksomhedens profil.