Investeringsejendom med 5 gode boliglejemål, et erhvervslejemål, samt pæne udenomsarealer
• Velholdt ejendom med nyere tag og omfuget facade
• Overskuelig ejendom med 5 gode boligenheder, samt et erhvervslejemål
• Attraktiv placering tæt på indkøb, transport, skole og UC Syd
• Pæne udendørsarealer med have og fælles faciliteter
• Gode p-forhold både på matriklen og i nærområdet
EDC Erhverv Poul Erik Bech udbyder nu denne velbeliggende investeringsejendom på Storegade i Esbjerg.
Ejendommen har en attraktiv placering med kort afstand til alle hverdagens fornødenheder – herunder indkøb, fitness, UC Syd, McDonald’s og Jerne Station.
Ejendommen omfatter i alt fem boliglejemål samt ét erhvervslejemål. Grunden udgør 736 m² og er anlagt med en pæn baggård og have, som står til beboernes fælles benyttelse.
I stueplan findes et boliglejemål og et erhvervslejemål. Boligen udgør ifølge BBR 132 m² og indeholder en rummelig stue, to værelser, badeværelse samt et stort køkken. Erhvervslejemålet udgør ca. 22 m² i stueplan og 140m² i kælderen. Lejeren har råderet over hele kælderetagen, hvor der blandt andet er vaskerum til fælles brug for ejendommens øvrige lejere.
På 1. sal er der to lejligheder på henholdsvis 82 og 71 m², begge indrettet med køkken, entré, stue og ét værelse.
2. sal rummer yderligere to lejligheder på 67 og 55 m², ligeledes med køkken, entré, stue og ét værelse.
Ejendommen er ifølge BBR opført i 1929 og fremstår velholdt. Taget er udskiftet, og facaden blev omfuget for ca. otte år siden. Udendørsarealerne er pænt anlagt med flisebelægning og græsarealer, som benyttes af ejendommens lejere.
Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger eller en fremvisning.