Attraktive erhvervslokaler i Odense C – New Yorker-stil med mange anvendelsesmuligheder
Centralt i Odense City udbydes nu 258 m² lyse og alsidige erhvervslokaler i moderne New Yorker-stil, velegnet til en lang række formål – bl.a. kontor, klinik, showroom eller andre liberale erhverv.
Lokalerne byder på to store, åbne kontormiljøer med et råt og stilrent udtryk, der kendetegner New Yorker-stilen – perfekte til åbne kontorlandskaber, kreative studier, behandlerrum eller inspirerende mødemiljøer.
Ved indgangen træder du ind i en indbydende entré, som fungerer som både velkomstområde og fordelingsgang – ideelt til at tage imod klienter og medarbejdere.
Desuden er der et funktionelt og velholdt køkken med god skabsplads samt et praktisk badeværelse/toilet,/bad som tilsammen skaber en arbejdsplads med alle nødvendige faciliteter.
Standen fremstår velholdt, med lyse rum, flotte vinduespartier, god grundbelysning og detaljer, der understøtter den rå og moderne New Yorker-atmosfære.
Lokalerne er klar til indflytning eller kan nemt tilpasses virksomhedens egen visuelle identitet.
Disse lokaler henvender sig til virksomheder, som ønsker at etablere sig i et attraktivt område med nem adgang for både kunder og medarbejdere – blot få minutters gang fra Odense Banegård Center og offentlig transport.