Stor lager-/produktionsejendom med +900amp indlagt
Her er mulighed for egen domicilejendom med huslejen betalt via lejeindtægter fra eksterne lejere. Ved overtagelse får køber disposition over ca. 1.650 m² lokaler (primært lager), medens ejendommens øvrige arealer er udlejet. Ønsker køber ikke selv at benytte ejendommen,har de ledige lokale været udlejet indtil sommeren 2024 og er ikke genudlejet alene for at sikre bedst mulig handlefrihed for køber.
Ejendommen består af 5 lager-/produktionsbygninger, mindre kontor/administration/personalefaciliteter og er beliggende på hele 25.900 m² grund.
Generelt er bygningerne i rimelig stand med nyere tag på hovedparten, vægge i mursten og gulve med støbt beton. Den overvejende del af bygningerne er uopvarmet men tørre og benyttes i dag til lager og opbevaring for virksomheder (ej private depot)
Udlejede bygninger er med egen bi-måler og udlejning er pr hal/bygning, hvilket sikrer en nem og enkel administration.
Ejendommen var tidligere ejet af Spanwall, der bl.a. producerede træpiller o.lign. og er stadig kendt som ”Det gamle Spanwall” i lokalområdet.